SALGSVILKÅR
IKRAFTTRÆDELSESDATO: 01-05-2014
1 Aftalens omfang
Disse salgsvilkår (herefter benævnt "aftalen") gælder for dit køb (og visse tildelinger som beskrevet i afsnit 8 nedenfor) af softwareprodukter, digitalt indhold, herunder yderligere eller forbedret funktionalitet, indholdsabonnementer, EA's virtuelle valuta (som defineret i afsnit 12 nedenfor) og indhold i EA-spil (som defineret i afsnit 13 nedenfor), uanset om disse ting downloades eller hostes på servere eller i skyen (samlet benævnt "EA-indhold"), udbudt af Electronic Arts ("EA"), via de kanaler, vi stiller til rådighed på EA-websider som www.ea.com/dk og www.origin.com/dk og andre affilierede sider (samlet benævnt, "EA-websider") eller i et af vores spil ("EA-spil").
Hvis du bor i USA, Canada eller Japan, er denne aftale mellem dig og Electronic Arts Inc., 209 Redwood Shores Parkway, Redwood City, CA 94065, USA. Hvis du bor i et andet land, er denne aftale mellem dig og EA Swiss Sàrl, Place du Molard 8, 1204, Geneve, Schweiz, som er registreret i Geneves virksomhedsregister med virksomhedsregistreringsnummer: CH-660-2328005-8 (klik her for oplysninger om vores momsregistrering). I denne aftale betyder begrebet “du” dig som kunden, og begreberne "EA", "vi", "os" og "vores" betyder enten Electronic Arts Inc., eller EA Swiss Sàrl, som det måtte være relevant for dig. Se http://help.ea.com/dk, hvis du har brug for at kontakte os.
Denne aftale gælder specifikt dit køb af EA-indhold og supplerer EA's servicebetingelser samt EA's politik for privatliv og cookies. Hvis der er uoverensstemmelser mellem EA's servicebetingelser og denne aftale, eller mellem EA's politik for privatliv og cookies og denne aftale, er det vilkårene i denne aftale, der er gældende for dit køb af EA-indhold. EA-indhold kan også købes fra tredjeparter, der er autoriserede til at sælge det. Når du køber EA-indhold fra en tredjepart, er dit køb relateret til den tredjepart og ikke EA. Du skal gennemføre den tredjeparts købsproces, og du vil være bundet af den pågældende tredjeparts vilkår og betingelser, herunder deres politik for refusion og returnering. Kontakt pågældende tredjepart med eventuelle spørgsmål vedrørende dit køb. Garantibestemmelserne i afsnit 14 i forbindelse med den type EA-indhold vil være gældende.
Derudover er din brug af specifikt EA-indhold underlagt den gældende slutbrugerlicensaftale ("EULA") og andre supplerende vilkår (samlet benævnt "vilkår"), som du enten er blevet præsenteret før din adgang og/eller download af softwaren eller i selve produktet (eller vist på det). Hvis der er uoverensstemmelser mellem den gældende slutbrugerlicensaftale og denne aftale, er vilkårene i slutbrugerlicensaftalen gældende for det pågældende EA-indhold. Din tildeling, adgang og brug af EA's virtuelle valuta og indhold i EA-spil er underlagt denne aftale, især licensbetingelserne i afsnit 12 og 13 nedenfor, selv hvis du køber EA's virtuelle valuta og/eller indhold i EA-spil fra en tredjepart.
2 Accept af denne aftale og reviderede vilkår
Ved at sætte kryds i feltet ud for "Jeg har læst og accepteret salgsvilkårene" (eller lignende formuleringer) i forbindelse med købsprocessen for det pågældende EA-spil og/eller den pågældende EA-webside accepterer du de gældende vilkår og betingelser i denne aftale og accepterer, at dit køb, og alle tildelinger, al adgang og/eller brug af EA-indhold er omfattet af denne aftale.
EA kan revidere denne aftale på ethvert tidspunkt efter eget skøn. Når EA reviderer aftalen, ændrer vi datoen ud for "Sidst opdateret" ovenfor og offentliggør den reviderede aftale på http://tos.ea.com/legalapp/termsofsale/US/da/PC/. Fra ikrafttrædelsesdatoen, hvor du bliver bedt om at acceptere denne aftale i forbindelse med købsprocessen ved at sætte kryds ud for "Jeg har læst og accepteret salgsvilkårene" (eller lignende formuleringer), accepterer du den reviderede aftale.
3 Adgang til EA-indhold
EA-indhold kan kun købes af lovlige indbyggere i lande, hvor adgang til og brug af EA-indhold er tilladt. EA forbeholder sig retten til at afvise din(e) anmodning(er) om at købe og/eller på anden vis erhverve adgang til EA-indhold, og EA forbeholder sig retten til at begrænse eller blokere alle anmodninger om at købe og/eller på anden vis erhverve EA-indhold af hvilken som helst grund.
Køb af EA-indhold kan kræve, at du åbner en konto ("konto"). For at oprette en konto skal du gennemføre registreringsprocessen ved at give EA aktuelle, fuldstændige og præcise oplysninger (som kan omfatte din e-mailadresse), som du bliver bedt om i forbindelse med den pågældende tilmeldingsformular. Du kan også blive bedt om at vælge en adgangskode og et bruger-/kontonavn. Du må ikke bruge et bruger-/kontonavn, der bruges af en anden person, som er vulgært eller på anden måde stødende (som bestemt af EA), som krænker et varemærke eller andre ejendomsrettigheder af andre, eller bruges på nogen måde, der overtræder denne aftale eller EA's servicebetingelser.
Du må ikke bruge nogen andens konto på noget tidspunkt, medmindre det udtrykkeligt er godkendt skriftligt af EA. Du er alene ansvarlig for at opretholde fortroligheden af din kontos adgangskode og brugernavn/kontonavn. Derudover er du alene ansvarlig for samtlige aktiviteter, der finder sted på din konto.
EA kan annullere eller suspendere din adgang til EA-indhold eller den pågældende konto efter eget skøn og uden forudgående varsel, hvis (a) du ikke overholder denne aftale eller EA's servicebetingelser, eller (b) hvis vi på anden vis har mistanke om svindel eller misbrug af dit EA-indhold, EA's websted, eller enhver anden ulovlig aktivitet i forbindelse med en konto registreret til eller anvendt af dig.
4 Pris
Når du køber EA-indhold fra EA, er den pris, du skal betale til os, den pris, der vises på den relevante EA-webside eller i det relevante EA-spil. Du accepterer at betale alle angivne gebyrer plus alle gældende skatter og/eller brugsskatter eller moms, som EA konstaterer for dit køb (som beskrevet nedenfor). Derudover accepterer du, at alle oplysninger, du indsender, er sande og korrekte (herunder, men ikke begrænset til, dine faktureringsoplysninger såsom faktureringsadresse, kreditkortnummer og udløbsdato).
Prissætning og skatter. Din samlede pris vil omfatte prisen på EA-indhold samt alle relevante salgs- eller brugsskatter, der er gældende på købstidspunktet, baseret på faktureringsadressen. For købere i USA og Canada vil gældende salgsskat blive føjet til den viste pris. For købere i Australien, EU-landene, Island, Norge, Schweiz, eller Sydafrika, og medmindre andet er angivet på købstidspunktet, vil priserne omfatte moms, der kan konstateres med en variabel pris, baseret på faktureringsadressen (herunder køb af gaver). Hvis EA ikke fakturerer dig for relevante salgsskatter og andre skatter, der er gældende i USA eller Canada, betyder det ikke, at du fralægger dig ansvaret for at betale sådanne skatter, og du skal betale alle sådanne skatter til din lokale skattemyndighed, såfremt de måtte træde i kraft som følge af dit køb foretaget igennem det pågældende EA-websted eller EA-spil.
5 Købsproces
For at købe EA-indhold fra EA skal du (i) følge vejledningen på den relevante EA-webside eller i det relevante EA-spil, (ii) angive oplysninger om betalingsmetode (som angivet og beskrevet i afsnit 9 nedenfor), (iii) bekræfte oplysningerne om, hvad du køber, og at du har læst og accepterer denne aftale og alle gældende vilkår samt (iv) indsende din bestilling ved at klikke på knappen "Bestil og betal" (eller lignende) for at afslutte dit køb. Din indsendelse af en bestilling udgør et tilbud fra dig om at købe EA-indhold til den pris og de vilkår, der er angivet i bestillingen. For at annullere din bestilling skal du på ethvert tidspunkt før afslutningen af købet (som beskrevet ovenfor) klikke på knappen "annuller" (eller lignende), gå tilbage til den foregående webside (ved at trykke på knappen "tilbage" (eller lignende) i din webbrowser) eller lukke websiden på det pågældende EA-websted og/eller EA-spil. Før du afsender din bestilling, kan du rette indtastningsfejl på siden "bekræft køb" (eller lignende) eller ved at gå tilbage til websiden for faktureringsoplysninger (eller lignende) på det pågældende EA-websted og/eller EA-spil. Du kan også rette indtastningsfejl, du har lavet på den pågældende EA-webside (såsom ukorrekt faktureringsadresse) ved at logge ind på din konto og gå til linket "Min konto" (eller lignende) på EA-websiden eller i EA-spillet.
Når dit tilbud accepteres af EA, opkræver vi via din betalingsmetode i overensstemmelse med afsnit 10 og sender dig en e-mail med en købsbekræftelse.
EA forbeholder sig retten til at ændre den viste pris og de viste specifikationer for EA-indhold. Hvis prisen eller specifikationen, der vises på den relevante EA-webside eller i det relevante EA-spil for EA-indhold, er væsentlig ukorrekt, vil vi: (i) sende dig den korrekte pris eller specifikation og (ii) bede dig om at bekræfte, hvorvidt du vil fastholde købet af det pågældende EA-indhold til den korrekte pris eller specifikation. Hvis det er relevant, vil EA også angive den periode, hvori tilbuddet eller prisen er gældende. Hvis du vælger ikke at gennemføre dit køb til den korrigerede pris eller produktspecifikation, vil EA til fulde refundere alle beløb, du allerede har betalt. Hvis du har spørgsmål angående din transaktionshistorik, kan du kontakte vores kundesupport på http://help.ea.com/dk, hvor du også finder oplysninger om EA's proces til håndtering af klager.
6 Hæftelse for uautoriserede transaktioner
Du er ansvarlig for alle køb af EA-indhold på EA's websider og i EA-spil, herunder uautoriserede køb og brug via din konto. Du accepterer straks at underrette EA om ethvert uautoriseret køb eller enhver form for uautoriseret brug af dit EA-indhold, din EA-konto eller ethvert andet brud på sikkerheden (og til at give korrekt dokumenteret bevis som rimeligt anmodet fra os). EA kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle tab, du måtte lide som et resultat af uautoriserede køb eller uautoriseret brug af dit EA-indhold eller din EA-konto, hvor du kan drages til ansvar, hverken med eller uden din viden. Derudover er du alene ansvarlig for at sikre nøjagtigheden af din transaktionshistorik på EA-websider og i EA-spil ved at gennemgå din transaktionshistorik på www.Origin.com/dk/account eller www.swtor.com/account.
7 Gaver, handler og overførelser
Med udtrykkeligt skriftligt samtykke fra EA kan noget EA-indhold gives som gave, handles og/eller overdrages til andre. Uden et skriftligt samtykke fra EA kan EA-indhold, der er købt fra EA kun gives som gave, handles og/eller overdrages til indbyggere af det samme land som køberen. Gaver er gennemførte transaktioner ved købet, og sådanne købt af EA-indhold er mellem dig og EA, og er omfattet af vilkårene i denne aftale. EA kan automatisk tilvejebringe, eller du kan tilvejebringe gaven, handlen og/eller overførelsen af det pågældende EA-indhold til den påtænkte modtager alt efter sammenhængen og gældende for hver enkel gave, handel eller overførelse. Du er ansvarlig for at sikre, at dine tiltænkte modtagere er (i) korrekt identificerede og (ii) har en passende alder til at modtage gaven, det købte indhold og/eller det overdragede EA-indhold.
Fra tid til anden kan EA, eller tredjeparter, der er udtrykkelig godkendt af EA, efter eget skøn tildele EA-indhold, herunder EA's virtuelle valuta og/eller EA-spilindhold i forbindelse med kampagner og/eller som del af turneringer, konkurrencer eller "sweepstakes". Der kan også tildeles virtuel valuta og spilindhold fra EA for at deltage i forskellige spilbedrifter, udfordringer, quests, aktiviteter og/eller tilbud i spillene. Hvis du tildeles salgsfremmende EA-virtuel valuta og/eller EA-spilindhold, er din tildeling, adgang og brug af EA's virtuelle valuta og/eller EA-spilindhold omfattet af denne aftale, især licensbestemmelserne i afsnit 12 til 13 nedenfor.
9 BetalingNår du køber EA-indhold fra EA, kan du betale for dit EA-indhold med de betalingsmetoder, EA angiver på den relevante EA-webside eller i det pågældende EA-spil ("
betalingsmetode"), og du er forpligtet til at oplyse de nødvendige oplysninger, når du angiver en betalingsmetode på din konto til en bestemt EA-webside eller et bestemt EA-spil. Klik
her for at få flere oplysninger om betalingsmetoder, her finder du også, hvilke betalingsmetoder, der ikke giver mulighed for tilbagebetaling. EA forbeholder sig retten til, med dit samtykke, at benytte tredjepartstjenester, der styrer opdatering af kreditkort, for at få oplyst aktuelle udløbsdatoer på kreditkort, du har givet EA oplysninger om. Du kan have mulighed for at oprette en betalingsmetode som din standardbetalingsmetode. Ved at gøre dette vil denne betalingsmetode blive anvendt ved alle fremtidige køb fra EA-websider og i EA-spil. Du kan dog altid ændre eller redigere denne standardbetalingsmetode, når du ønsker det. EA leverer ikke EA-indhold til dig, før din udbyder af betalingsmetoder har godkendt betalingen. Hvis du har en EA Wallet hos EA, er din brug af denne EA Wallet omfattet af EA's vilkår og betingelser for denne.
Bemærk, at du er bundet af de af udbyderen fastsætte vilkår samt betingelser for din valgte udbyder af betalingsmetode, hvilket kan omfatte anvendelsen af valutakurser til den angivne pris på EA-websiden eller i EA-spillet og/eller andre administrationsgebyrer, som er fastsat af udbyderen af betalingsmetoder. Du kan blive bedt om at oprette en konto hos udbyderen af betalingsmetoden og om at give den udbyder dine konto- eller kortoplysninger. Omkostninger ved at tilgå den relevante EA-webside eller det relevante EA-spil, og ved at downloade softwareprodukter, afhænger af din internetudbyder og/eller netværksoperatør. Se vilkår og betingelser, som er gældende for din internetudbyder og/eller netværksoperatør.
10 Opfyldelse af kontraktenDer er noget EA-indhold, du vil få adgang til, så snart du har gennemført købsprocessen angivet i afsnit 5 og modtaget din e-mail med bekræftelse af købet. Vores forpligtelse til at levere dit EA-indhold begynder, så snart du har gennemført dit køb som angivet i afsnit 5. Vi forpligter os til at levere EA-indhold, der kan downloades til din computer eller enhed. Vores forpligtigelse til at levere EA-indholdet til dig vil være opfyldt på det tidspunkt og på det sted, hvor du modtager det downloadede produkt.
I nogle tilfælde kan vi give dig mulighed for at forudbestille og/eller købe bestemt EA-indhold forud for den planlagte udgivelsesdato. På udgivelsesdatoen for det pågældende EA-indhold, vil du kunne downloade og/eller få adgang til dette EA-indhold. Når du forudbestiller og/eller køber EA-indhold før udgivelsesdatoen, giver du EA tilladelse til automatisk at opkræve det beløb, der er angivet på den relevante EA-webside eller i det relevante spil, samt alle gældende salgs- og/eller brugsskatter eller moms (som beskrevet i afsnit 4 ovenfor), via din betalingsmetode uden yderligere handlinger fra din side. I forbindelse med forudbestillinger vil EA opkræve via din betalingsmetode enten, (1) så snart du har gennemført den købsproces, der er angivet i afsnit 5, og du har modtaget vores e-mail med en købsbekræftelse eller (2) op til 5 dage før udgivelsesdatoen (vi bekræfter betalingen med en e-mail med en bekræftelse), alt efter hvilken betalingsmetode du har valgt for transaktionen. Forudbestillinger af EA-indhold kan annulleres indtil udgivelsesdatoen, og eventuelt betalte beløb vil blive refunderet. Bemærk, at når du køber EA-indhold før udgivelsesdatoen, kan en del af EA-indholdets software i visse tilfælde med det samme blive downloadet til din computer eller enhed. På udgivelsesdagen vil din computer eller enhed automatisk downloade den resterende del af EA-indholdets software, der kræves for at installere og bruge det pågældende EA-indhold.
Bemærk, at EA til enhver tid og uden nogen forpligtelser over for dig kan deaktivere EA-indhold eller visse aspekter af dette EA-indhold, herunder online-funktioner og/eller indhold i EA-spil. I tilfældet af at EA ophører med at stille noget bestemt EA-indhold til rådighed, vil vi meddele dig dette mindst 30 dage før ved at publicere en meddelelse på
www.ea.com/1/service-updates.11 Tilbagebetaling og fortrydelsesret for EA-indholdI overensstemmelse med nedenstående bestemmelser og de rettigheder, du måtte have i henhold til afsnit 14 nedenfor (herunder, for at udelukke enhver tvivl, rettigheder, som du kan have under den gældende lovgivning), vil der ikke blive tilbagebetalt noget beløb for EA-indhold købt fra EA, undtagen hvis det udtrykkeligt er skriftligt godkendt af EA.
11.1
Fortrydelsesret: Indbyggere i den europæiske union (EU) har ret til at fortryde køb af EA-indhold inden for 14 dage uden angivelse af nogen grund. Fortrydelsesretten udløber efter 14 dage fra datoen for afslutningen af købsprocessen, hvilket bekræftes, når vi sender dig en købsbekræftelse via e-mail. For at udøve din fortrydelsesret bedes du kontakte os. Du kan også informere EA Swiss Sàrl om din beslutning om at ophæve kontrakten ved hjælp af en utvetydig erklæring (f.eks. et brev, som leveres via posten til adressen i afsnit 1). For at overholde tidsfristen for din fortrydelsesret, er det tilstrækkeligt at sende din meddelelse vedrørende din brug af denne fortrydelsesret inden udløbet af perioden.
Hvis du ophæver kontrakten, tilbagebetaler vi beløbet så hurtigt som muligt og i alle tilfælde ikke senere end 14 dage efter datoen for modtagelsen af din beslutning om at ophæve kontrakten. Vi udfører tilbagebetalingen via den samme betalingsmetode, som du anvendte til købet (eller i tilfælde af, at du har anvendt mere end én betalingsmetode, til begge betalingsmetoder i proportion med beløbene, der blev betalt fra begge betalingsmetoder), medmindre du udtrykkeligt har givet samtykke til noget andet (for eksempel i tilfælde af, at din betalingsmetode ikke giver mulighed for tilbagebetaling, vil vi forsøge at kontakte dig for at foretage betalingen via en alternativ betalingsmetode uden yderligere omkostninger for dig, men uanset hvad vil du ikke blive pålagt yderligere gebyrer som følge af en tilbagebetaling.
Vigtig oplysning: Bemærk, at du mister din fortrydelsesret med hensyn til EA-indhold, som er digitalt indhold, når du udtrykkeligt har givet samtykke til, at det digitale indholds funktionalitet skulle begynde umiddelbart efter købsprocessen er gennemført og har accepteret, at du derfor mister din ret til at ophæve kontrakten.
11.2 Indbyggere i Sydafrika har ret til at trække deres køb tilbage op til 14 dage fra købsprocessens gennemførsel. Bemærk, at du mister din ret til at trække et køb tilbage, når vi har sendt dig en købsbekræftelse via e-mail, enten med en digital downloadkode, der giver dig adgang til EA-indholdet eller med en bekræftelse af, at din konto har ret til dette.
11.3 Indbyggere i Taiwan har ret til at fortryde deres køb inden for 14 dage efter dagen for leveringen af EA-indholdet (ensbetydende med digitalt indhold). Vær opmærksom på, at leveringen af EA-indhold er gennemført på det tidspunkt og sted, hvor du modtager det downloadede produkt.
11.4 Indbyggere i Korea har ret til at fortryde deres køb inden for 14 dage efter dagen for leveringen af EA-indholdet (ensbetydende med digitalt indhold). Vær opmærksom på, at leveringen af EA-indhold er gennemført på det tidspunkt og sted, hvor du modtager det downloadede produkt. Vær opmærksom på, at du vil miste din fortrydelsesret, når du tilgår eller downloader EA-indholdet.
12 EA's virtuelle valutaVed at købe eller på anden måde erhverve virtuelle point, mønter, eller valutaer (hver især individuelt eller kollektivt henvist til i denne aftale som “
EA's virtuelle valuta”), får du en begrænset, genkaldelig licens – som beskrevet i dette afsnit – til at tilgå og vælge fra EA-spilindholdet, hvad enten det er downloadet eller hostet på servere eller cloud, som EA udtrykkeligt stiller til rådighed for indløsning med EA virtuel valuta for det pågældende EA-spil, til din personlige ikke-kommercielle brug. Denne aftale erstatter den Digitale serviceaftale, der tidligere fandt anvendelse i forbindelse med køb og brug af EA virtuel valuta, og finder anvendelse ved ethvert køb af EA's virtuelle valuta gældende fra ikrafttrædelsesdatoen. EA's virtuelle valuta har ingen pengemæssig værdi og udgør ikke valuta eller ejendom af nogen art. EA's virtuelle valuta kan kun indløses til EA-spilindhold. Foruden denne begrænsede, opsigelige licens til at bruge EA's virtuelle valuta til at indløse EA-spilindhold har du intet ejerskab eller ejendomsret eller rettighed til en sådan af EA's virtuelle valuta.
EA's virtuelle valuta kan ikke sælges eller overføres, og den kan ikke ombyttes til kontanter eller til andre varer og tjenester, med undtagelse af EA-spilindhold, medmindre det udtrykkeligt er godkendt skriftligt af EA. EA's virtuelle valuta kan ikke refunderes, bortset fra hvor loven kræver det. Du er ikke berettiget til refusion af ubenyttet EA's virtuelle valuta, bortset fra hvor loven kræver det.
12.1 Betingelser for EA's virtuelle valutaVilkårene for din licens til EA's virtuelle valuta starter, når du køber eller på anden måde anskaffer EA's virtuelle valuta og, omfattet af denne aftale, ophører tidligst ved (a) treårsdagen for købs- eller tildelingsdatoen (undtagen i Japan, hvor betingelserne for EA's virtuelle valuta kan ophøre tidligere, som fastlagt i den pågældende spil-EULA, hvor loven kræver det) eller (b) på dagen, hvor din adgang til EA's virtuelle valuta og EA-spilindhold eller den pågældende webside og/eller det pågældende EA spil bliver annulleret, suspenderet eller ophævet, som anført i afsnit 3 og 10 i denne aftale (alt efter sammenhængen og gældende for hvert enkelt køb eller tildeling).
13 EA-spilindholdNår du køber spilprodukter, aktiver eller indhold, hvad enten det er downloadet, hostet på servere eller cloud (hver individuelt eller kollektivt henvist til i denne aftale som"
EA-spilindhold") for ægte valuta eller indløser EA-virtuel valuta for EA-spilindhold, modtager du en begrænset, genkaldelig licens - som beskrevet i dette afsnit - til at anvende sådant EA-spilindhold til eget ikke-kommercielt brug i det pågældende EA spil og/eller enhver specificeret tilladt facilitet, som EA udpeger med jævne mellemrum. Denne aftale erstatter den Digitale serviceaftale, der tidligere fandt anvendelse i forbindelse med køb og brug af EA-spilindhold, og finder anvendelse ved ethvert køb af EA's virtuelle valuta gældende fra ikrafttrædelsesdatoen. Når du først har modtaget EA spilindhold, kan det ikke returneres, udskiftes eller ombyttes til kontanter eller virtuel valuta eller andre varer eller funktioner, medmindre det udtrykkeligt er godkendt skriftligt af EA. Foruden denne begrænsede, opsigelige, ikke-overførbare licens til at bruge EA-spilindhold har du intet ejerskab eller ejendomsret eller rettighed til en sådant EA-spilindhold.
EA forbeholder sig alle rettigheder, ejendomsret og interesse i EA-spilindhold og alle tilknyttede ophavsrettigheder, varemærker og andre immaterielle rettigheder deri. Denne EA spilindhold-licens er begrænset til EA's intellektuelle rettigheder i EA-spilindholdet og inkluderer ikke nogen rettigheder til andre patenter eller intellektuelle rettigheder. Du må ikke fjerne, ændre eller tilsløre nogen dele af produktidentifikationen, ophavsretten eller andre oplysninger om intellektuelle rettigheder i EA-spilindholdet.
EA garanterer ikke, at specifikke elementer, der tilbydes som en del af et EA spil eller en EA websides udvalg af EA-spilindhold, altid vil være tilgængelig på et nærmere bestemt tidspunkt eller ethvert andet givet tidspunkt. EA garanterer, at vi vil fortsætte med at tilbyde bestemte elementer i bestemte tidsrum. EA forbeholder os retten til at ændre og opdatere vores udvalg af EA-spilindhold uden varsel til dig. I henhold til den sidste paragraf i afsnit 10 vil afsluttede indkøb af EA-spilindhold ikke blive berørt, hvis et sådant EA-spilindhold ikke længere tilbydes.
14 GarantierI DEN VIDESTE UDSTRÆKNING TILLADT UNDER GÆLDENDE LOVGIVNING ER DET EA-INDHOLD, SOM DU KØBER PÅ EA-WEBSIDER, OG/ELLER EA SPIL LEVERET "SOM DET ER", OG DIN BRUG AF DET SKER PÅ EGEN RISIKO. EA PÅTAGER SIG INTET ANSVAR OG FRALÆGGER SIG HERMED ETHVER OG ALLE ANDRE EKSPLICITTE, IMPLICITTE ELLER LOVMÆSSIGE GARANTIER, INKLUSIVE UNDERFORSTÅEDE GARANTIER VEDRØRENDE SALGBARHED ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL, OVERHOLDELSE AF TREDJEPARTSRETTIGHEDER SAMT GARANTIER, DER ER OPSTÅET SOM FØLGE AF EVENTUEL HANDEL, BRUG ELLER BYTTE. VISSE RETSKREDSE TILLADER IKKE UDELUKKELSE AF ELLER BEGRÆNSNINGER AF STILTIENDE GARANTIER, SÅ OVENSTÅENDE UDELUKKELSER OG BEGRÆNSNINGER GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR DIG. SE HER FOR YDERLIGERE INFORMATION VEDRØRENDE LOVMÆSSIGE GARANTIRETTIGHEDER, DER ER GÆLDENDE, DER HVOR DU BOR.
I DET HØJESTE OMFANG LOVEN TILLADER, ER HVERKEN EA, DENS LICENSGIVERE ELLER DISTRIBUTØRER ANSVARLIGE OVER FOR DIG FOR NOGEN FORM FOR TABT PROFIT, OMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED GENANSKAFFELSE AF EA INDHOLD ELLER ENHVER FORM FOR INDIREKTE, SÆRLIGE, HÆNDELIGE, FØLGEMÆSSIGE ELLER STRAFFEMÆSSIGE SKADER OPSTÅET PÅ GRUND AF DET EA INDHOLD, SOM DU HAR KØBT HOS EA, HVAD ENTEN DET OPSTÅR SOM FØLGE AF ERSTATNINGSRET (DERIBLANDT FORSØMMELSE), KONTRAKT, FORMELT ANSVAR ELLER ANDET, UANSET OM EA ER BLEVET OPLYST OM RISIKOEN FOR SÅDANNE SKADER ELLER EJ. UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER SKAL EA'S SAMLEDE ANSVAR UNDER DENNE AFTALE OVERSKRIDE DET BELØB, DU HAR BETALT FOR EA-INDHOLD.
UANSET DET FOREGÅENDE VIL INTET I DENNE AFTALE BEGRÆNSE EA'S ANSVAR OVER FOR DIG I FORHOLD TIL FALSKE OPLYSNINGER, DØDSFALD ELLER PERSONSKADE, DER MÅTTE VÆRE OPSTÅET SOM FØLGE AF EAS FORSØMMELSE, ELLER ANDET ERSTATNINGSANSVAR I DEN UDSTRÆKNING, AT SÅDANT ERSTATNINGSANSVAR IKKE KAN UDELUKKES ELLER BEGRÆNSES AF GÆLDENDE LOVGIVNING.
15 Forbeholdelse af rettighederEA forbeholder sig retten til at anvende alle tilgængelige lovlige og tekniske midler, deriblandt civile søgsmål og retsforfølgelse, i forbindelse med enhver overtrædelse af denne aftale, EA's servicebetingelser, EA's fortroligheds-/cookiepolitik eller betingelserne. Vores manglende håndhævelse af denne aftale, EA's servicebetingelser, EA's fortroligheds-/cookiepolitik eller betingelserne i alle tilfælde, hvor det er berettiget, betyder ikke en fralæggelse af EA's rettigheder.
16 Elektronisk kontraktDu accepterer og bekræfter, at du, når du afgiver en bestilling, afleverer et lovligt bindende tilbud, når du klikker på knappen "køb og betal" (eller lignende), samt at du yderligere indvilliger i: (i) brugen af elektronisk kommunikation i forbindelse med oprettelse af kontrakter og ordrebestilling hos os og (ii) elektronisk levering af bemærkninger, retningslinjer og oversigter over transaktioner, som du har iværksat eller gennemført online. Du har retten til at fortryde denne accept ved at kontakte os på http://help.ea.com/dk/, men i så fald kan vi annullere din adgang til EA-indhold og/eller din konto. Hvis du ikke indvilger i at modtage enhver meddelelse elektronisk, skal du ophøre med at anvende EA-indhold, din konto og EA-websider samt spil.
Så længe du foretager bestillinger hos os online, accepterer du, at du har adgang til den nødvendige software og hardware, inklusive adgang til en gyldig e-mailadresse, med henblik på at modtage elektroniske oversigter sendt fra os til den pågældende e-mailadresse, som du har angivet, i forbindelse med transaktioner som du iværksætter eller gennemfører online. Det er dit ansvar at oplyse os om enhver ændring af din e-mailadresse, da vi vil henholde os til og anvende enhver e-mailadresse, du stiller til rådighed, indtil du oplyser os om en sådan ændring.
Denne kontrakt overfører ingen rettigheder eller midler til andre personer end parterne i denne aftale.
17 Gældende lovHvis du bor i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, vil (i) Englands lovgivning, bortset fra landets bestemmelser om lovmæssige konflikter, gælde for denne aftale, og (ii) du indvilger udtrykkeligt i, at den eneste domsmyndighed for alle retlige krav eller søgsmål, som måtte opstå ud fra eller i relation til denne aftale, er Englands domstole, og du indvilger udtrykkeligt i disse domstoles autoritet, medmindre en sådan jurisdiktion ikke er tilladt i henhold til lokal lovgivning. Hvis du er bosiddende andetsteds (undtagen Korea): (i) lovgivningen i staten Californien, bortset fra dets bestemmelser om lovmæssige konflikter, er gældende for denne aftale, og (ii) du accepterer udtrykkeligt, i det omfang, der er gældende, at den eneste domsmyndighed for samtlige retlige krav eller søgsmål i forbindelse med denne aftale er de føderale og statslige domstole, der gælder i San Mateo County, Californien, og du accepterer desuden udtrykkeligt (i det omfang det er gældende) sådanne domstoles jurisdiktion i forbindelse med enhver strid, herunder krav, der involverer EA eller EA's associerede selskaber, underfirmaer, entreprenører, forhandlere og indholdsudbydere. Bemærk, at din omgang med applikationen også kan være underlagt andre lokale, statslige, landsdækkende eller internationale lovgivninger. Parterne accepterer, at FN-konventionen for kontrakter for internationale salgsvarer (Wien, 1980) ikke er gældende for denne aftale eller nogen stridigheder eller transaktioner opstået som følge af denne aftale. Hvis du er bosiddende i Korea, vil (i) Koreas love, bortset fra dets bestemmelser om lovmæssige konflikter, gælde for denne aftale, og (ii) du indvilger udtrykkeligt i, at den eneste domsmyndighed for samtlige retlige krav eller søgsmål, som måtte opstå ud fra eller i relation til denne aftale, er Koreas domstole, og du indvilger udtrykkeligt i disse domstoles jurisdiktion.