LÆS VENLIGST DE FØLGENDE BETINGELSER og de SUPPLERENDE BETINGELSER GRUNDIGT IGENNEM. NÅR DU BRUGER ET HVILKET SOM HELST SPIL ONLINE, ET WEBSITE eller EN HVILKEN SOM HELST ONLINESERVICE FRA ELECTRONIC ARTS, VEDSTÅR DU, AT DU HAR LÆST, FORSTÅET OG ACCEPTERET DISSE BETINGELSER.
SENEST OPDATERET: 9. januar 2009
ELECTRONIC ARTS SERVICEBETINGELSER
Disse servicebetingelser og alle supplerende betingelser, også dem der redigeres løbende, er gældende for din brug af et hvilket som helst onlinespil, website eller onlineservice ("EA-service") leveret af Electronic Arts eller et hvilket som helst af dennes datter- eller søsterselskaber (samlet “EA”). Læs venligst de supplerende betingelser, der er vedlagt som links øverst i dette dokument. Hvis ikke du kan se nogen links, kan du finde de supplerende betingelser i slutningen af dette dokument. De supplerende betingelser og EA’s fortrolighedspolitik er en integreret del af disse Servicebetingelser og er omfattet af dette dokument som reference. Du finder EA’s fortrolighedspolitik på privacy.ea.com.
Du accepterer at besøge terms.ea.com løbende for at kontrollere eventuel ny information og nye betingelser, der er gældende for din brug af EA-service. EA kan ændre servicebetingelserne på et hvilket som helst tidspunkt. Revideringer af de eksisterende betingelser gældende for EA-service træder i kraft, tredive (30) dage efter de er offentliggjort på terms.ea.com. Betingelserne for nye EA-servicer træder i kraft, umiddelbart efter de er offentliggjort på terms.ea.com.
1. EA-konto
Det er muligvis nødvendigt at have en EA-konto (“Konto”) for at bruge nogle af EA’s servicer. Hvis du har spørgsmål til registrering af en Konto, beder vi dig kontakte os ved at besøge support.ea.com.
For at oprette en EA-konto skal du have en e-mail-adresse og afgive sandfærdig og nøjagtig information. Du skal være berettiget til at bruge den EA-service, du registrerer dig til. Nogle EA-servicer kræver muligvis, at du opretter et "brugernavn” eller "persona". Brugernavne og personaer er forbundet til din konto. Du må ikke bruge et brugernavn eller en persona, der bruges af andre, er vulgært eller stødende eller på anden måde er i strid mod Servicebetingelserne.
Du alene er ansvarlig for al aktivitet på din Konto. Din Konto kan blive lukket, hvis andre bruger den til nogen aktivitet, der er i strid mod Servicebetingelserne eller på anden måde er upassende eller ulovlig. Du bør ikke fortælle din kontos kodeord til andre. EA vil ikke spørge dig om dit kodeord eller tage kontakt til dig for at spørge dig om dine sikkerhedsspørgsmål til kodeordet.
.
2. Fortrolighed og dataindsamling
Det er vigtigt for os at give dig mulighed for at beskytte dit privatliv. Læs venligst EA’s fortrolighedspolitik, hvis du vil have mere information om EA’s indsamling og brug af personlig information. Du finder EA’s fortrolighedspolitik på privacy.ea.com.
Når du forbinder dig til EA-servicer, vil vi muligvis indhente information fra computeren, der bruges til at logge på EA-servicen. Informationen, vi indhenter, omfatter muligvis information om computerens hardwaresystem og andre data, der er relateret til computerens arbejde med EA’s software eller brug af EA-servicer. Vi vil dog ikke indhente nogen personlig information om dig, uden at du er informeret herom og har givet samtykke hertil, som det er angivet i vores Fortrolighedspolitik på privacy.ea.com.
Du har forstået, vedstået og erklæret dig enig i, at din kommunikation med EA-servicer ikke er privat eller fortrolig og kan ses og bruges af andre, der bruger EA-servicer.
3. Indhold
”Indhold” på EA-servicer omfatter software, teknologi, tekst, forumindlæg, profiler, widgets, beskeder, links, e-mails, musik, lyd, grafik, billeder, video, kode og alt audiovisuelt eller andet materiale, der kan ses på eller stammer fra og/eller bruges til EA-servicer, såvel som designet og udseendet på vores websites. Indhold kan leveres af dig eller tredjeparter, inklusive andre brugere af EA-servicer. EA kontrollerer ikke alt Indhold på forhånd og bakker ikke op om, godkender ikke eller kontrollerer ikke Indhold på forhånd, som du og andre brugere skulle bidrage med på en EA-service. Det er helt på egen risiko at bruge Indhold på EA-servicer, hvad angår fuldstændighed, nøjagtighed og brugbarhed.
EA forbeholder sig ret til at fjerne Indhold, der virker anstødeligt på os af hvilken som helst grund. Beslutningen om at fjerne Indhold er en skønsmæssig vurdering, der alene og endeligt afgøres af EA. EA påtager sig intet ansvar eller forpligtelser for Indhold, der er fremstillet af tredjeparter, eller for nogen fejl eller forsinkelse, der er forårsaget af fjernelsen af sådant indhold.
Du alene hæfter for dit Indhold og kan blive holdt ansvarlig for Indhold, du bidrager med.
4. Intellektuel ejendomsret
Indhold på EA-servicer er ejet af EA eller EA’s tredjepartslicensorer og er beskyttet af amerikanske og internationale lovgivning om ophavsret, ’trade dress’, patent og varemærker, internationale konventioner og andre love, der beskytter intellektuel ejendom og er relateret til intellektuelle rettigheder. Du må ikke kopiere eller downloade noget Indhold fra en EA-service, med mindre du udtrykkeligt er blevet autoriseret til noget sådant.
Du erklærer dig enig i, at du ikke vil fjerne, skjule eller ændre copyright, patenter, varemærker eller andre ejendomsrettigheder eller vise, transmittere, offentliggøre, redigere, tilpasse, lave kopiarbejder fra eller på anden måde gøre ulovlig brug af Indholdet. EA forbeholder sig alle rettigheder i Indhold ejet og licenseret af EA, der ikke udtrykkeligt er bevilget til dig i disse Servicebetingelser.
Ulovlig kopiering af Indhold, der kan findes i EA-servicer, kan resultere i nedlukning af din(e) EA-konto(er), forbud mod at bruge EA-servicer og yderligere retslig forfølgelse. Indholdsejere kan anlægge strafferetlig eller civilretlig sag imod dig for ulovlig brug af intellektuel ejendom. Du erklærer dig enig i at yde erstatning til EA og holde EA skadesløse fra enhver uautoriseret eller ulovlig adfærd fra dig eller igennem brugen af din konto på EA-servicer.
5. Bidrag af tredjepartsindhold til EA-servicer
EA respekterer andres intellektuelle ejendomsret. Du skal være i besiddelse af juridiske rettigheder for at uploade Indhold til EA-servicer. Du må ikke uploade eller lægge noget Indhold op på EA-servicer, der er beskyttet med copyright, varemærke eller anden intellektuel ejendomsret, med mindre (i) du er ejeren af disse rettigheder; eller (ii) du har forudgående, skriftlig tilladelse fra ejeren (eller ejerne) af disse rettigheder til at gøre sådan brug af dette Indhold. EA kan, uden at varsle dig og udelukkende efter egen vurdering, fjerne Indhold, der kan overtræde en tredjeparts intellektuelle ejendomsrettigheder. Hvis du gentagende gange krænker EA’s eller en tredjeparts intellektuelle ejendomsrettigheder, kan EA lukke din Konto uden varsel. Hvis din(e) konto(er) er lukket, vil du ikke være berettiget til erstatning for nogen af de gebyrer, du har betalt, og du vil miste adgang til berettigelse og aktiver, der er forbundet med din Konto (som for eksempel gamerpoints, digitale materialer og tokens).
6. Bidrag med dit eget indhold til EA-servicer; Licensbevilling til EA og andre
Mod at EA giver dig mulighed for at bidrage med Indhold, når du bidrager med Indhold til en EA-service, giver du udtrykkeligt EA ret til at citere, genoplægge, bruge, reproducere, ændre, lave kopiarbejder fra, sammenslutte, licensere, trykke, sublicensere, distribuere, transmitere, sende og på anden måde kommunikere og offentligt fremvise og udføre Indholdet eller nogen del deraf, på enhver måde og i hvilken som helst form og medie eller forum, uanset om det allerede er kendt eller udviklet senere, uden varsel, betaling eller tilskrivning til dig eller nogen tredjepart. Du giver EA alle licenser, tilladelser og godkendelser, der giver EA ret til at bruge sådant Indhold til sådanne formål. Du frasiger dig og erklærer dig enig i ikke at hævde nogen moralsk eller lignende rettighed, du måtte have til sådan et indhold.
Hvis EA-servicen, som du bidrager med Indhold til, tillader andre brugere at have adgang til og bruge det Indhold, du har bidraget med, som en del af EA-servicen, giver du også alle andre brugere af den relevante EA-service ret til at bruge, kopiere, ændre, vise, udføre, lave kopiarbejder af og på anden måde kommunikere og distribuere det Indhold, du har bidraget med, på eller igennem EA-servicen uden noget yderligere varsel, tilskrivning eller kompensation til dig.
7. Betalingsservicer
Nogle af EA-servicerne kræver betaling. Du skal have en Konto og betale abonnementet eller andre gebyrer for at deltage i disse aktiviteter. Hvis du vil have information om abonnement og andre gebyrer for bestemte servicer, beder vi sig besøge support.ea.com.
GEBYRER SKAL BETALES FORUD OG KAN IKKE REFUNDERES, EJ HELLER DELE HERAF.
EA forbeholder sig ret til at ændre vores betalingsmetoder på et hvilket som helst tidspunkt. Hvis du betaler et abonnemt periodevist (for eksempel månedsvist) for en EA-service, vil EA give dig besked om alle ændringer i gebyrerne eller i betlingsmetoden mindst tredive (30) dage i forvejen ved at offentliggøre sådanne ændringer i EA-servicen. Du er ansvarlig for at kontrollere EA-servicen for at få rettidig besked om sådanne ændringer. Din fortsatte brug af EA-servicen, tredive (30) dage eller mere efter ændringerne er lagt ud, betyder, at du har accepteret disse ændringer. Hvis en ændring ikke er acceptabel for dig, kan du på et hvilket som helst tidspunkt opsige dit abonnement, men EA vil ikke tilbagebetale nogen gebyrer, der er påbeløbet din konto før opsigelsen af dit abonnement, og vi vil ikke forholdsmæssigt beregne gebyrer for noget abonnement. Hvis din brug af EA-servicer er underlagt moms eller omsætningsskat, vil EA muligvis også indkræve sådanne skatter udover abonnementet eller andre gebyrer. Der er mere information herom på support.ea.com.
A. Betalingsmetoder. Du kan betale gebyrer med de metoder, der er tilgængelige for den bestemte EA-service og du accepterer de betingelser og vilkår, der er gældende for hver betalingsmetode, du bruger. Betalingsmetoderne varierer efter EA-servicen. Abonnementer betalt med kreditkort vil muligivs blive fornyet automatisk, med mindre du aktivt opsiger dit abonnement. Du erklærer dig enig i, at EA er autoriseret til at hæve abonnementsgebyret på dit kreditkort, indtil du aktivt opsiger dit abonnement. Kunder, der bruger en anden betalingsmetode, vil muligvis pådrage sig et yderligere betalingsgebyr og vil muligvis heller ikke være i stand til at forny deres abonnement automatisk. Der er mere information om dette på support.ea.com. Når du giver information om dit kreditkort eller anden betalingsmetode til EA, tilkendegiver du for EA, at du er den autoriserede bruger af kreditkortet eller anden betalingsmetode. Du accepterer at informere EA straks, hvis der er sket nogle ændringer i kontonummeret på dit kreditkort, dets udløbsdato og/eller din betalingsadresse eller anden betalingsinformation, og du accepterer at meddele EA straks, hvis dit kreditkort udløber eller er blevet annulleret af en hvilken som helst grund.
Som ejer af Kontoen holdes du ansvarlig for alle påbelagte gebyrer, inklusive gældende skatter samt alle køb, foretaget af dig eller nogen anden, der bruger din konto, herunder familie og venner. Dette betyder, at du vil blive holdt ansvarlig for al brug og alle køb på din Konto, med mindre informationen om din Konto eller betaling er opnået på ulovlig vis eller igennem svindel af nogen anden end dem, der er autoriseret af dig til at bruge din Konto.
B. Prøveperioder. Til nogle EA-servicer vil EA muligvis tilbyde en gratis prøveperiode. Hvis du accepterer et abonnement med en gratis prøveperiode, vil EA begynde at opkræve din Konto for denne EA-service, når prøveperioden udløber, med mindre du opsiger abonnementet før denne tid. Du er altid ansvarlig for alle gebyrer vedrørende internetudbydere, telefonforbindelse, trådløs forbindelse eller nogen anden forbindelse, som du kan blive påbelagt, når du bruger EA-servicer, også når vi tilbyder gratis prøveperioder. Prøveperioder kan ikke ombyttes.
C. Gebyrer opkrævet af sites og forhandlere tilhørende tredjeparter. Vi vil muligvis give links til andre websites. Nogle af disse websites vil muligvis opkræve separate gebyrer, der ikke er omfattet af noget abonnement eller nogen gebyrer, som du betaler til EA. Enhvert separat gebyr eller forpligtelser, der bliver påbelagt dig i omgang med tredjeparter er dit eget ansvar.
8. Ophør af EA-servicer og lukning af Kontoer
EA kan afslutte en hvilken som helst EA-service på et hvilket som helst tidspunkt ved at give dig besked herom inden for den tidsperiode, der er angivet i forbindelse med den specifikke EA-service, du tilmeldte dig. Hvis der ikke blev angivet nogen tidsperiode for varsel om ophør, vil det være tredive (30) dage gældende fra den dag, beskeden blev offentliggjort på den gældende EA-service.
EA kan også lukke din(e) konto(er) (og adgang til alle relaterede rettigheder) på grund af overtrædelse af disse Servicebetingelser, ulovlig eller upassende brug af din Konto, eller ulovlig eller upassende brug af EA-servicer, EA-produkter eller EA’s intellektuelle ejendom. Du kan miste dine brugernavne og personaer som en konsekvens af lukningen af Kontoen. Hvis du har mere end én konto, kan EA lukke alle dine Kontoer og de dertil hørende rettigheder. EA vil muligvis udstede en advarsel eller kan også lukke en hvilken som helst og alle Kontoer, som du har åbnet, med øjeblikkelig virkning. Du accepterer, at EA ikke er forpligtet til at give dig besked, før vi lukker din(e) Konto(er). Hvis EA lukker din Konto, kan du muligvis ikke deltage i en EA-service igen uden EA’s udtrykkelige tilladelse. For at deltage i en EA-service skal du kontakte support.ea.com. EA forbeholder sig ret til at nægte at holde Kontoer for og yde EA-servicer til en hvilken som helst person. Du må ikke lade personer, hvis Kontoer er lukket af EA, bruge din Konto.
Hvis din Konto eller et særligt abonnement til en EA-service relateret til din Konto bliver lukket, vil du ikke modtage nogen tilbagebetaling; du vil ikke have ret til nogen onlinetid eller andre former for credits (f.eks. point i et onlinespil), og disse kan ikke omveksles til kontanter eller anden form for refundering, og du vil ikke længere have nogen adgang til din Konto eller rettigheder relateret til din Konto eller din specifikke EA-service (som f.eks. point, tokens eller andre digitale genstande).
9. Opsigelse af din Konto
Du har til enhver tid ret til at opsige din konto eller et bestemt abonnement på en EA-service. Hvis du ikke accepterer betingelserne i disse Servicebetingelser, er dit eneste retsmiddel ikke at bruge EA-servicerne eller at opsige din Konto eller gældende abonnementer. Du har forstået og accepterer, at opsigelsen af din Konto eller et bestemt abonnement er dit eneste retsmiddel i forhold til enhver uoverensstemmelse med EA, inklusive enhver uoverensstemmelse relateret til, eller forårsaget af: (1) enhver betingelse i disse Servicebetingelser eller EA’s håndhævelse eller brug af disse Servicebetingelser; (2) Indholdet tilgængeligt gennem EA-servicer eller enhver ændring i Indholdet, der udbydes igennem EA-servicer; (3) din adgang til at anvende og/eller bruge EA-servicer; eller (4) antallet eller typer af gebyrer, tillægsgebyrer, gældende skatter, betalingsmetoder eller nogen ændring af gebyrerne, gældende skatter, tillægsgebyrer eller betalingsmetoder for EA-servicerne.
Kontakt EA’s Kundeservice på support.ea.com, hvis du vil opsige din Konto. EA forbeholder sig ret til at indkræve gebyrer, tillægsgebyrer eller omkomstninger, der er påbelagt, før du opsiger din konto eller abonnement på en EA-service. Du er også ansvarlig for enhvert beløb, du måtte skylde en tredjepartsforhandler eller indholdsudbyder før din opsigelse. Enhver overtrædelse eller enhvert ubetalt gebyr og andre udeståender med EA-servicer skal betales, før du kan oprette en ny EA-konto.
10. Brugsbetingelser.
Du vil muligvis overskride Servicebetingelserne, hvis du:
- Sender, transmitterer, promoverer eller distribuerer Indhold, der er ulovligt.
- Chikanerer, truer, blamerer dig eller gør noget andet ved en anden spiller, der er uønsket, som for eksempel gentagne gange at sende uønskede beskeder eller udfører personlige angreb eller kommentarer om race, seksuel orientering, religion, kulturarv etc.
- Videresender eller fremmer distribution af Indhold, der er skadeligt, groft, racistisk eller etnisk stødende, vulgært, seksuelt eksplicit, ærekrænkende, krænkende, indtrængende over for privatlivets fred eller udgivelsesrettigheder, eller i en fornuftig forstand er anstødeligt. Hadeangreb accepteres ikke.
- Afbryder samtalen i chat-rum med vulgært sprog, grovheder, trykker på enter-tasten gentagne gange eller sender store billeder, så skærmen vil rulle for hurtigt til at kunne læses, brug af umådeholden råben [store bogstaver] i et forsøg på at forstyrre andre brugere, spam eller oversvømning [ved gentagne gange at sende den samme tekst].
- Give dig ud for at være en anden person (inklusive berømtheder), falsk indikere, at du er ansat hos EA eller en repræsentant for EA, eller forsøge at vildlede brugere ved at angive, at du repræsenterer EA eller nogle af EA’s partnere eller associerede selskaber.
- Forsøger at få fat i kodeord, kontoinformation eller anden privat information fra andre på EA-servicerne.
- Uploade en hvilken som helst software, som du ikke har rettighed til at videregive gratis.
- Promovere eller tilskynde nogen illegal aktivitet, herunder hacking, cracking eller distribution af forfalsket software.
- Uploader filer, der indeholder virus eller ødelagt data.
- Sender beskeder med andet formål end personlig kommunikation, herunder reklame eller promoverende beskeder, kædebreve, pyramidespil eller andre kommercielle aktiviteter.
- På upassende vis bruger support i spillet eller klageknapper eller afgiver falske rapporteringer til ansatte hos EA.
- Bruger eller distribuerer ”auto”-softwareprogrammer, ”macro”-softwareprogrammer eller andre ”snyderedskaber” i form af softwareprogrammer eller applikationer.
- Modificerer nogen del af EA-servicen, som EA ikke specifikt giver dig tilladelse til at modificere.
- Sender eller viderekommunikerer information om nogen spillers virkelige liv igennem en EA-service.
- Forsøger at blande dig i, hacke ind i eller decifrere nogen transmissioner til eller fra serverne til en EA-service.
- Bruger eller oplyser om ”exploits”, der giver dig en urimelig fordel i et spil.
- Forsøger at bruge EA-software på eller igennem enhver service, der ikke er kontrolleret eller autoriseret af Electronic Arts.
- Forstyrrer andres evne til at kunne nyde at spille en EA-service eller udfører handlinger, der forstyrrer eller materialt øger omkostningen ved at udbyde en EA-service til glæde for alle dens brugere.
Bestemte EA-servicer vil muligvis have yderligere regler tilknyttet, der er gældende for din brug af disse servicer.
Du skal desuden overholde alle føderale, statslige og lokale love, regulativer og regler, der er gældende for dine aktiviteter, når du bruger EA-servicer. EA forbeholder sig ret til at lukke din Konto og hindre din brug af enhver og alle EA-servicer, hvis din Konto bruges til illegale aktiviteter, eller hvis kontoen er i strid mod disse Servicebetingelser.
Hvis du møder en anden bruger, der er i strid mod nogen af Brugsbetingelserne, beder vi dig rapportere denne aktivitet til EA med funktionen ”Hjælp” eller ”Indberet misbrug” i den relevante EA-service.
11. Software, hjælpeprogrammer og værktøjer
EA-servicer vil muligvis kræve eller give dig lov til at downloade softwareopdateringer, patches eller andre hjælpeprogrammer og værktøjer fra EA eller dens licensholdere til din computer ("EA-software"). EA giver dig en ikke-eksklusiv, begrænset licens til at anvende EA-software udelukkende til det formål, der er tilkendegivet af EA på det tidspunkt, softwaren gøres tilgængelig for dig. Hvis der findes en Slutbrugerlicensaftale til EA-softwaren, er din brug af EA-softwaren underlagt betingelserne i denne licensaftale. Du må ikke sub-licensere eller tage betaling fra andre for at anvende eller få adgang til EA-software. Du må ikke oversætte, tilbage-konstruere, tilbage-kompilere eller dekompilere, adskille eller udvikle afledte arbejder af noget EA-software på nogen måde, som ikke er udtrykkeligt autoriseret skriftligt af EA. Du er klar over, at EA’s introduktion af forskellige teknologier ikke nødvendigvis er ensartet på tværs af alle platforme, og at ydelsen i EA-softwaren og relaterede EA-servicer kan variere afhængigt af din computer og andet udstyr.
Fra tid til anden vil Electronic Arts muligvis tilbyde dig opdateringer eller modifikationer til EA-softwaren. Du har forstået at visse opdateringer og modifikationer muligvis er nødvendige for at kunne fortsætte med at bruge EA-softwaren og EA-servicer.
12. Eksportkontrollove
EA-software er muligvis underlagt USA’s eksportkontrol og eksportkontrol i andre jurisdiktioner. Når du downloader EA-software fra EA, garanterer du, at du ikke befinder dig et land eller eksporterer EA-software til en person eller et sted, som USA, Den Europæiske Union eller andre jurisdiktioner har handelsforbud imod.
Du accepterer at overholde USA's og andre anvendelige eksportkontrollove og ikke overføre, enten elektronisk eller på anden måde, noget indhold eller EA Online-software, som hører under restriktioner beskrevet i sådanne love, til et land, som det ifølge sådanne love er forbudt, uden først at indhente og derefter følge alle nødvendige bemyndigelser og krav fra statsmagten. Du accepterer endvidere ikke at uploade nogen data eller software til EA-servicer, som ikke kan eksporteres uden forudgående skriftlig bemyndigelse fra statsmagten, inkluderende, men ikke begrænset til, bestemte typer af krypteringssoftware. Forsikringerne og forpligtelserne i dette afsnit vil fortsat gælde efter denne Aftales opsigelse.
13. Opdateringer til EA-servicer
VIGTIGT: EA VIL MULIGVIS FINDE DET NØDVENDIGT AT OPDATERE ELLER NULSTILLE VISSE PARAMETRE FOR AT BALANCERE GAMEPLAYET OG BRUGEN AF EA-SERVICER. DISSE OPDATERINGER ELLER ”NULSTILLINGER” KAN MULIGVIS MEDFØRE, AT DU SÆTTES TILBAGE I FORHOLD TIL DINE OPNÅEDE FREMSKRIDT I SPILVERDENEN OG KAN PÅVIRKE FIGURER, SPIL, GRUPPER ELLER ANDRE AF DINE RETTIGHEDER. EA FORBEHOLDER SIG RET TIL AT FORETAGE DISSE OPDATERINGER OG ER IKKE ANSVARLIG OVER FOR DIG I FORHOLD TIL DISSE ÆNDRINGER.
14. Begrænsninger af garanti og ansvar
I DET VIDEST MULIGE OMFANG TILLADT UNDER RELEVANT LOVGIVNING, ACCEPTERER DU UDTRYKKELIGT, AT ANVENDELSEN AF EA-SERVICER, EA-SOFTWARE, EA’S PRODUKTER OG SERVICES LEVERET AF EN TREDJEPART LEVERES ”SOM DEN FORELIGGER” OG "SOM TILGÆNGELIGT" TIL DIN ANVENDELSE UDEN NOGEN FORM FOR GARANTIER, HVERKEN UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE, MEDMINDRE SÅDANNE GARANTIER AF LOVMÆSSIGE ÅRSAGER IKKE KAN UDELUKKES. EA TILBYDER EA-SERVICE PÅ ET ANSTÆNDIGT, KOMMERCIELT GRUNDLAG OG GARANTERER IKKE, AT DU VIL KUNNE FÅ ADGANG TIL ELLER ANVENDE EA-SERVICER PÅ TIDSPUNKTER ELLER STEDER EFTER EGET VALG, ELLER AT EA VIL HAVE DEN NØDVENDIGE KAPACITET TIL EA-SERVICER SOM HELHED ELLER I ET BESTEMT GEOGRAFISK OMRÅDE.
I DET VIDEST MULIGE OMFANG TILLADT UNDER RELEVANT LOVGIVNING ER DU INDFORSTÅET MED OG ACCEPTERER, AT DIT ENESTE OG EKSKLUSIVE RETSMIDDEL TIL NOGEN TVIST MED EA ELLER DETS LICENSHOLDERE ER AT STOPPE ANVENDELSEN AF EA-SERVICERNE OG AT OPSIGE DIN EA-KONTO. DU ER INDFORSTÅET MED OG ACCEPTERER, AT EA OG DETS DATTERSELSKABER, LICENSHOLDERE OG PARTNERE IKKE ER ANSVARLIGE FOR NOGEN HANDLINGER ELLER DERES, ELLER NOGEN ANDEN PERSONS, MANGEL PÅ HANDLING I FORBINDELSE MED OPFØRSEL, KOMMUNIKATION ELLER INDHOLD PÅ EA-SERVICERNE ELLER VED ANVENDELSEN AF EA-SOFTWARE.
I INTET TILFÆLDE KAN EA ELLER DETS DATTERSELSKABER, LICENSHOLDERE, PARTNERES, MEDARBEJDERES, LEDERES ELLER DIREKTØRERS (SAMLET BETEGNET "EA-TILKNYTTEDE") FORPLIGTELSE OVER FOR DIG VÆRE MERE END DET BELØB, DU HAR BETALT EA FOR EA-SERVICERNE. I INTET TILFÆLDE KAN EA ELLER EA-TILKNYTTEDE STILLES TIL ANSVAR FOR TILFÆLDIG ELLER AFLEDT SKADE OPSTÅET PÅ GRUND AF ANVENDELSEN AF EA-SERVICERNE, EA-SOFTWARE, INTERNET ELLER FOR NOGET ANDET KRAV, DER ER RELATERET TIL DIN ANVENDELSE AF EA-SERVICERNE ELLER KONTOERNE. DA NOGLE STATER ELLER JURISDIKTIONER IKKE TILLADER FRALÆGGELSE ELLER BEGRÆNSNING AF ANSVAR FOR AFLEDTE ELLER TILFÆLDIGE SKADER, VIL EA OG EA-TILKNYTTEDES ANSVAR I DISSE STATER ELLER JURISDIKTIONER VÆRE BEGRÆNSET TIL LOVENS FULDE GYLDIGHEDSOMRÅDE. EA HVERKEN GODKENDER, INDESTÅR FOR ELLER GARANTERER FOR NOGET TREDJEPARTSPRODUKT ELLER SERVICE, SOM TILBYDES GENNEM EA OG VIL IKKE VÆRE PART I ELLER PÅ NOGEN ANDEN MÅDE VÆRE ANSVARLIG FOR OVERVÅGNING AF TRANSAKTIONER MELLEM DIG OG TREDJEPARTSLEVERANDØRER AF PRODUKTER ELLER SERVICES.
Desuagtet det foregående er der intet i disse Servicebetingelser, der begrænser EA's ansvar til dig for forvanskning, død eller personlig tilskadekomst forårsaget af EA's uagtsomhed, såvel som andre ansvar, såvidt disse ansvar ikke kan udelukkes eller begrænses under gældende lov.
15. Skadesløsholdelse
På EA’s anmodning accepterer du at værne om og holde EA og dets partnere, datterselskaber, medarbejdere, konsulenter, ledere, direktører, leverandører og indholdsleverandører skadesløse for alt ansvar, krav og udgifter, herunder advokatudgifter, der måtte opstå ved et brud på disse Servicebetingelser, som du er ansvarlig for, eller i forbindelse med din overførsel af indhold af enhver art på eller igennem EA-servicer. Uden at begrænse det generelle i det foregående erklærer du dig enig i at holde EA skadesløs for enhver upassende eller ulovlig brug af din Konto. Du accepterer, at du vil blive holdt personligt ansvarlig for din brug af EA-servicer og for al din kommunikation og aktivitet på EA-servicerne, herunder ethvert Indhold, du bidrager med, og at du vil holde EA og dets datterselskaber, medarbejdere, konsulenter, ledere og direktører skadesløse for ethvert ansvar og alle skader, der måtte forårsages af din omgang med EA-servicer, herunder ethvert indhold, du måtte bidrage med.
EA forbeholder sig ret til, for egen regning, at påtage sig det eksklusive forsvar af og kontrol over enhver sag, som ellers måtte være underlagt skadesløsholdelse af dig. I dette tilfælde vil du i denne sag ikke have yderligere forpligtelser til at holde EA skadesløs. Dette afsnit vil fortsat gælde ved opsigelse af denne Aftale.
16. Links til tredjeparters sites
EA-servicer kan indeholde hyperlinks til sites, der drives af tredjeparter, herunder annoncører og andre indholdsleverandører. Disse sites vil muligvis indsamle data eller anmode om personlige informationer fra dig. EA har ingen kontrol over sådanne sites og er ikke ansvarlig for deres indhold, fortrolighedspolitiker eller for indsamling, brug eller offentliggørelse af nogen information, som disse sites måtte indhente.
17. Generelle betingelser
a. Retsmidler. Du erklærer dig enig i, at disse Servicebetingelser ikke har til hensigt at give, og ikke giver, nogen rettigheder eller retsmidler til nogen person andre end partnerne i disse Servicebetingelser. Du har desuden forstået og accepteret, at disse Servicebetingelser, EA Fortrolighedspolitik og de Supplerende Betingelser omfattet af disse Servicebetingelser, herunder EA’s håndhævdelse af disse politikker, ikke har til hensigt at give, og ikke giver, nogen rettigheder eller retsmidler til nogen person.
b. Adskillelighed. Hvis nogen bestemmelse i denne Licens er ulovlig eller ikke kan håndhæves under gældende lovgivning, vil denne del af Licensens bestemmelser tolkes i overensstemmelse med gældende lov for så vidt muligt at efterfølge EA’s oprindelige intention. Alle andre bestemmelser forbliver gyldige og vil kunne håndhæves fuldt ud.
c. Frafaldelse. EA’s manglende udførelse eller håndhævelse af enhver rettighed eller bestemmelse i disse Servicebetingelser vil ikke udgøre en frafaldelse af en sådan rettighed eller bestemmelse. Enhver frafaldelse af enhver bestemmelse i disse Servicebetingelser vil kun være gældende i skriftlig form underskrevet af EA.
d. Gældende lov.
Hvis du er bosiddende i et medlemsland af den Europæiske Union: (i) Englands love, undtagen dets regler vedrørende modstridende lovgivninger, vil være gældende for disse Servicebetingelser og din(e) Konto(er); og (ii) du accepterer udtrykkeligt, at denne jurisdiktion som den eneste i tilfælde af ethvert krav eller enhver strid med EA eller i alle henseender, hvad angår din(e) konto(er) eller din brug af EA-servicer, er gældende ved Englands domstole, og du accepterer desuden udtrykkeligt den personlige kompetence ved Englands domstole i forbindelse med enhver strid, herunder forlangender til EA, dets associerede selskaber, ansatte, entreprenører, ledere, direktører, forhandlere og indholdsudbydere. Hvis du er bosiddende andetsteds: (i) lovgivningen i staten Californien, undtagen dens regler vedrørende modstridende lovgivninger, er gældende for disse Servicebetingelser og din(e) Konto(er); og (ii) du accepterer udtrykkeligt, at denne jurisdiktion som den eneste i tilfælde af ethvert krav eller enhver strid med EA eller i alle henseender, hvad angår din(e) konto(er) eller din brug af EA-servicer, er gældende ved de føderale og statslige domstole inden for jurisdiktion af United States District Court for Northern District of California, og du accepterer desuden udtrykkeligt den personlige kompetence ved sådanne domstole i forbindelse med enhver strid, herunder forlangender til EA, dets associerede selskaber, ansatte, entreprenører, ledere, direktører, forhandlere og indholdsudbydere. Som nævnt ovenfor, kan din adfærd også være underlagt andre lokale, statslige, nationale og internationale lovgivninger.
18. Hele aftalen
Servicebetingelserne (inklusive EA Fortrolighedspolitik og andre Supplerende Betingelser indbefattet som reference i dette dokument) og enhver offentliggjort regel eller besked vedrørende et bestemt spil, en aktivitet, konkurrence eller ’sweepstake’ udgør den samlede aftale mellem dig og EA i forhold til dine rettigheder og forpligtelser i brugen af EA-servicer. Hvis der er nogen modsigelse mellem Servicebetingelserne og andre regler eller beskeder offentliggjort på en EA-service, vil EA alene afgøre konflikten efter egen skønsmæssig vurdering.
Tilføj terms.ea.com som bogmærke, og besøg sitet med jævne mellemrum, så du kan læse opdateringerne til EA Servicebetingelser.
SUPPLERENDE BETINGELSER
Supplerende vilkår og betingelser for specifikke EA-servicer
Visse EA-servicer vil muligvis kræve, at du læser og accepterer vilkår og betingelser, der gælder specifikt for den pågældende EA-service. Din ret til at bruge en sådan EA-service er underlagt disse specifikke vilkår og disse Servicebetingelser. Hvis der er nogen modsigelser mellem de specifikke betingelser og disse betingelser, vil EA alene afgøre konflikten efter egen skønsmæssig vurdering.
Betatest
Alene på eget initiativ kan EA tage kontakt til dig for at teste og evaluere et eller flere spil, aspekter ved et spil eller onlinefunktioner før udgivelsen. Formålet hermed er at finde eventuelle fejl i programmet. Du vil blive bedt om til EA (og kun til EA) at give feedback og forslag på baggrund af din erfaring med testen og evalueringen af spillet (eller spillene) eller en eller flere sitefunktioner. Forløbet er kendt som en ”Betatest”. Du skal underskrive og sende EA en ’Aftale om Tavshedspligt i forbindelse med Testudgivelser’ (”Aftale om Tavshedspligt”) til hver specifik betatest, FØR du vil blive tilladt at være tester (”Tester”) og FØR nogen software vil blive leveret eller gjort tilgængelig for dig. Din deltagelse som Tester er underlagt Aftalen om Tavshedspligt samt de følgende vilkår og betingelser.
I forbindelse med betatesten vil EA muligvis give dig, på midlertidig basis, en testudgave af spillet eller adgang til en funktion på et EA-site. Du har forstået og accepterer, at testudgaven og alt andet materiale, der gives til dig, er fortroligt og er information, som tilhører EA. Som en betingelse for at deltage i en betatest accepterer du: (i) ikke at kopiere eller reproducere testudgaven eller nogen anden fortrolig eller propietær information, (ii) at passe på testudgaven og den fortrolige og propietære information og forhindre uautoriseret adgang til den, reproduktion af den, offentliggørelse af den og/eller uautoriseret brug af testudgaven og fortrolig og propietær information, samt (iii) at indvillige fuldt ud i vilkår og betingelserne i Aftalen om Tavshedspligt.
Du vil selv forestå testen personligt og ikke give nogen anden person adgang til testmaterialer. Du erklærer dig enig i, at en overtrædelse af ovennævnte forpligtelser vil påføre EA uoprettelig skade, og at EA ex parte er berettiget til (udover alle andre tilgængelige retsmidler) påbud uden restriktioner for at forhindre bruddet eller truslen om brud på dine forpligtelser. Din forpligtelse til at holde betaspil fortrolige vil fortsætte, indtil EA offentligt distribuerer, eller på anden måde offentliggør, hvad du ingen skyld har i, hvert af de spil og indhold, du tester.
Ved anmodning accepterer du straks at tilbagelevere til EA alle kopier af testudgaven og fortrolig eller propietær information, som EA har givet til dig.
Du inviteres som tester til at spille betaspil med det ene formål at evaluere spillene og finde fejl. Der er intet i disse retningslinjer eller på dette websted, der skal opfattes som en tildeling af nogen former for rettigheder eller privilegier af nogen art i forbindelse med betaspillene eller det indhold, du finder her. Betaspillene leveres til test ”som de foreligger” og ”som tilgængelige”, og vi garanterer dig intet overhovedet, hverken udtrykkeligt eller underforstået.
Når du spiller nogle af betaspillene, kan du akkumulere skatter, erfaringspoint, udstyr eller anden værdi eller statusindikationer. Disse data kan til enhver tid blive nulstillet under testprocessen, og de kan blive slettet, når spillets testfase er gennemført. I dette tilfælde vil al spillerhistorik og data blive slettet, og alle spillerne vil vende tilbage til nybegynderstatus.
Når du vælger "Play"-knappen for at starte et betaspil, accepterer du, at: (i) Det at spille betaspil er på eget ansvar, og at du ved, at spil kan indeholde kendte eller ukendte fejl, (ii) al værdi eller statusindikationer, du har opnået i spillet kan til enhver tid blive slettet, (iii) EA har ingen forpligtelse til at gøre disse spil tilgængelige til at blive spillet uden omkostninger i en periode, ej heller at gøre dem tilgængelige overhovedet, (iv) disse spil kan udelukkende gøres tilgængelige gennem abonnement, når testen er udført eller en gang i fremtiden; (v) EA’s Servicebetingelser gælder for din brug af spillene under testperioden, og (vi) hvis det er en lukket betatest, skal du holde alle oplysninger om betaspillene fortrolige, som det er angivet ovenfor, og ikke afsløre sådanne oplysninger til nogen.
Betatestkonti kan under ingen omstændigheder videregives.
BRUGSBETINGELSER FOR XBOX LIVE®
Brugsbetingelser for Xbox LIVE® vil fortsat gælde i deres helhed samt være gældende for din adfærd, når du bruger EA-servicer gennem Xbox LIVE®. I den udstrækning at Brugsbetingelserne for Xbox LIVE® er i konflikt med EA Servicebetingelserne, er det Brugsbetingelser for Xbox LIVE®, der gælder. EA er udelukkende ansvarlig for driften af og indholdet på EA-servicer. Microsoft kan indsamle oplysninger om dig og din anvendelse af Xbox LIVE®, når du buger EA-servicer igennem Xbox LIVE®. Microsofts anvendelse og indsamling af sådanne oplysninger er reguleret af Xbox LIVE®-fortrolighedserklæringen (som kan rekvireres på xbox.com eller ved at ringe til 1-800-4MY-XBOX). NÅR DU BRUGER EA-SERVICER IGENNEM XBOX LIVE®, ACCEPTERER DU HERMED, AT MICROSOFT IKKE KAN GØRES ANSVARLIG FOR SKADE AF NOGEN ART, SOM MÅTTE VÆRE OPSTÅET UNDER DIN BRUG AF EA-SERVICER IGENNEM XBOX LIVE®-SERVICEN, OG DU FRAKALDER HERMED AL OG ENHVER ANLEDNING TIL AT SAGSØGE OG GØRE FORDRINGER, SOM DU MULIGVIS VIL KUNNE FORSVARE, MOD MICROSOFT, SOM ER OPSTÅET AF SÅDANNE SKADER ELLER DIN ANVENDELSE AF EA-SERVICER. EA er udelukkende ansvarlig for at yde al kundesupport og betaling for services, som er indhentet gennem EA-servicer.
EA-ONLINESERVICE TIL PlayStation®2 COMPUTER ENTERTAINMENT SYSTEM
- Erklæring af Sony Computer Entertainment (Nordamerika)
“DNAS”
Dette software bruger “DNAS” (Dynamic Network Authentication System), et navnebeskyttet autenticitetssystem udfærdiget af Sony Computer Entertainment Inc. (“SCEI”). “DNAS” indsamler information om brugerens hardware og software til autenticitet, kopibeskyttelse, kontoblokering, system, regler eller spillereglementer og andre formål. Den indsamlede information vil ikke identificere brugeren personligt og vil ikke blive videregivet til et firma uden for SCE.
EN UDGIVER KAN KOMBINERE DENNE INFORMATION MED INFORMATION, DER IDENTIFICERER BRUGEREN PERSONLIGT, FRA UDGIVERENS ARKIVER, HVIS BRUGEREN VIDEREGIVER INFORMATION, DER IDENTIFICERER BRUGEREN PERSONLIGT. FØR DU VIDEREGIVER NOGEN FORM FOR PERSONLIG INFORMATION TIL EN UDGIVER, BEDER VI DIG VENLIGST LÆSE UDGIVERENS FORTROLIGHEDSPOLITIK OG VILKÅR OG BETINGELSER FOR BRUG. VIDEREGIV IKKE INFORMATION, DER IDENTIFICERER DIG PERSONLIGT, MED MINDRE DU ACCEPTERER BETINGELSERNE FOR BRUG OG VILKÅRENE I DERES FORTROLIGHEDSPOLITIK.
SCEI, Sony Computer Entertainment America ("SCEA") og deres associerede foretagender kan ikke garantere “DNAS”-servernes fortsatte virke. SCEA kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle forsinkelser eller fejl i forbindelse til “DNAS”-servernes ydelse. Hvis De modtager en besked under login om “DNAS”-autenticitetsfejl, bedes De kontakte SCEA Consumer Services på 1-866-466-5333. Yderligere oplysninger om “DNAS” fås ved henvendelse til www.us.PlayStation.com/DNAS. I tilfælde af system-inkompatibilitet eller manglende operationsevne med DNAS, skal ansvaret for SCEI, SCEA og deres associerede foretagender ene og alene begrænses til reparation eller udskiftning af brugerens konkrete spil-software, konsol eller perifere enheder som besluttet af SCEA. Hverken SCEA, dets moderselskab, datterselskaber eller licensudgivere skal være ansvarlig for eventuelle forsinkelser, systemfejl, autenticitetsfejl eller systembrud, som fra tid til anden kan indvirke på spillet eller adgangen hertil.
- Erklæring af Sony Computer Entertainment (Europa)
Dette software bruger “DNAS” (Dynamic Network Authentication System), et navnebeskyttet autenticitetssystem udfærdiget af Sony Computer Entertainment Inc. (“SCEI”). “DNAS” indsamler information om brugerens hardware og software til autenticitet, kopibeskyttelse, kontoblokering, system, regler eller spillereglementer og andre formål. SCEI, Sony Computer Entertainment Europe (“SCEE”) og deres associerede foretagender kan ikke garantere “DNAS”-servernes fortsatte virke. SCEE kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle forsinkelser eller reduceret præstation med hensyn til “DNAS”-servere. Hvis De modtager en besked under login om “DNAS” autenticitetsfejl, bedes De kontakte Deres lokale PlayStation kundenummer som angivet i softwaremanualen. Yderligere oplysninger om “DNAS” fås ved henvendelse til PlayStation.com. I tilfælde af system-inkompatibilitet eller manglende operationsevne med DNAS, skal ansvaret for SCEI, SCEE og deres associerede foretagender ene og alene begrænses til reparation eller udskiftning af brugerens konkrete spil-software, konsol eller perifere enheder som besluttet af SCEE. Hverken SCEE, dets moderselskab, datterselskaber eller licensudgivere skal være ansvarlig for eventuelle forsinkelser, autenticitetsfejl eller systembrud, som fra tid til anden kan indvirke på spillet eller adgangen hertil.
- Erklæring af Sony Computer Entertainment (Japan) om Fortrolighedspolitik & Netværk
Dette software bruger et netværksautenticitetssystem (Network Authentication System). Netværksautenticitetssystemet indsamler information om brugerens hardware og software til autenticitet, kopibeskyttelse, kontoblokering, system, regler eller spillereglementer og andre formål. Den indsamlede information vil ikke identificere brugeren personligt. Electronic Arts kan kombinere denne information med information, der identificerer brugeren personligt, fra Electronic Arts’ arkiver, hvis du videregiver information, der identificerer brugeren personligt. Før du videregiver nogen form for personlig information til Electronic Arts, beder vi dig venligst læse Electronic Arts’ fortrolighedspolitik og vilkår og betingelser for brug. Videregiv ikke information, der identificerer dig personligt, til Electronic Arts, med mindre du accepterer betingelserne for brug og vilkårene i deres fortrolighedspolitik..
EA-ONLINESERVICE FOR PlayStation®3 COMPUTER ENTERTAINMENT SYSTEM
Servicebetingelserne for PlayStation®Network ("PSN") er fortsat gældende i deres helhed og gælder også din adfærd, når du bruger EA Online gennem PlayStation®Network. I den udstrækning at Servicebetingelserne EA-Onlineservicen er i konflikt med Brugsbetingelserne for PSN og Brugeraftalen, er det Brugsbetingelserne for PSN og Brugeraftalen, der er gældende.
PlayStation®Store KØB I EUROPA:
Alt indhold købt i en butik i et spil vil blive købt fra PlayStation Network Europe Limited ("PSNE") og er underlagt Servicebetingelserne og Brugeraftalen for PSNE, der er tilgængelige i PlayStation®Store. Kontroller venligst brugsrettighederne for hvert enkelt køb, da de kan være forskellige fra genstand til genstand. Hvis ikke andet er angivet, vil en genstand, der er tilgængelig i alle butikker i spillene, have samme alderscensurering som spillet.
PlayStation®Store KØB I USA og CANADA:
Køb og brug af genstande er underlagt Servicebetingelserne og Brugeraftalen for PlayStation®Network. Denne onlineservice er blevet sublicenseret til dig af Sony Computer Entertainment America.
ADOBE® PRODUCTS
Adobe® Flash® Player. Copyright © 1996 - 2009. Adobe Systems Incorporated. Alle rettigeder forbeholdes. Patenter forestående i USA og andre lande. Adobe og Flash er enten varemærker eller registrerede varemærker i USA og/eller andre lande.
Adobe® Shockwave® Player. Copyright © 1996 - 2009. Adobe Systems Incorporated. Alle rettigeder forbeholdes. Adobe og Shockwave er enten varemærker eller registrerede varemærker i USA og/eller andre lande.
Adobe® AIR™. Copyright © 2007 – 2009. Adobe Systems Incorporated. Alle rettigeder forbeholdes. Adobe and Adobe AIR er enten varemærker eller registrerede varemærker i USA og/eller andre lande.
C45381_1