SALGSBETINGELSER
SENEST OPDATERET: 28. oktober 2016
BEMÆRK: AFSNIT 15 INDEHOLDER EN BINDENDE VOLDGIFTSKLAUSUL OG AFKALD PÅ KOLLEKTIVE SØGSMÅL. DEN PÅVIRKER DINE RETTIGHEDER FOR, HVORDAN ENHVER UOVERENSSTEMMELSE MED EA SKAL LØSES. DU BEDES VENLIGST LÆSE DEN.
1. Aftalens omfang
Disser salgsbetingelser ( “Aftalen”) regulerer dine køb af softwareprodukter, digitalt indhold, inklusiv yderligere eller forbedret indhold, indhold af abonnementer, virtuel valuta og in-game indhold, uanset om det er downloaded eller hostet fra servere eller cloud (samlet benævnt som “EA-Indhold”), der tilbydes af Electronic Arts (“EA”), via de midler, vi giver på EA-websider, såsom www.ea.com/dk og www.origin.com og andre samarbejdssider (samlet benævnt som, “EA-Webside(r)”) eller i et af vores spil (“EA- Spil” eller “EA-Games”).
Hvis du bor i USA, Canada eller Japan, er denne aftale mellem dig og Electronic Arts Inc., 209 Redwood Shores Parkway, Redwood City, CA 94065, USA. Hvis du bor i et andet land, er denne aftale mellem dig og EA Swiss Sàrl, Place du Molard 8, 1204, Geneve, Schweiz, som er registreret i Geneves virksomhedsregister med virksomhedsregistreringsnummer: CH-660-2328005-8 (for oplysninger om vores momsregistrering se venligst ( her). I denne aftale betyder begrebet “du” dig som kunden, og begreberne "EA", "vi", "os" og "vores" betyder enten Electronic Arts Inc., eller EA Swiss Sàrl, som det måtte være relevant for dig. Hvis du har brug for at kontakte os besøg https://help.ea.com/dk.
Denne aftale gælder specifikt dit køb af EA-indhold fra EA og supplerer EA's brugeraftalen samt EA's fortroligheds-/cookiepolitik. Derudover er din brug af noget EA-indhold underlagt den gældende slutbrugerlicensaftale ("EULA") og andre supplerende vilkårene (samlet benævnt "vilkår"), som du enten er blevet præsenteret for før din adgang og/eller ved download af softwaren eller i selve produktet (eller vist på den).
EA-indhold kan også købes fra tredjeparter, der er autoriserede til at sælge det. Når du køber EA-indhold fra en tredjepart, er dit køb relateret til den tredjepart og ikke EA. Du skal gennemføre den tredjeparts købsproces, og du vil være bundet af den pågældende tredjeparts vilkår og betingelser.. Kontakt tredjepart med eventuelle spørgsmål vedrørende dit køb. Garantibestemmelserne i afsnit 11 i forbindelse med den type EA-indhold gælder stadig.
2. Accept af denne aftale og reviderede vilkår
Ved at sætte kryds i feltet ud for "Jeg har læst og accepteret salgsvilkårene" (eller lignende formuleringer) i forbindelse med købsprocessen for det pågældende EA-spil og/eller den pågældende EA-webside, accepterer du de gældende vilkår og betingelser i denne aftale og accepterer, at dit køb af EA-indhold er omfattet af denne aftale.
EA kan revidere denne aftale på ethvert tidspunkt efter eget skøn. Hvis vi gør dette, vil vi ændre datoen for "Sidst Opdateret" oven for og offentliggøre den reviderede aftale på http://tos.ea.com/legalapp/termsofsale/US/da/PC/. Når du bliver bedt om at acceptere denne aftale, accepterer du den version, der er "Sidst Opdateret".
3. Adgang til EA-indhold & din EA-konto
EA-indhold kan kun købes af lovlige indbyggere af lande, hvor adgang til og brug af EA-indhold er tilladt. EA forbeholder sig retten til at afvise din(e) anmodning(er) om at købe og/eller på anden vis erhverve adgang til EA-indhold, og EA forbeholder sig retten til at begrænse eller blokere alle anmodninger om at købe og/eller på anden vis erhverve EA-indhold af hvilken som helst grund.
Købet af EA-indhold kan kræve, at du åbner en EA-konto (tidligere "Origin-konto","Konto"). Din adgang til og brug af EA-konti reguleres af EA brugeraftalen og EA's fortroligheds-/cookiepolitik, læs venligst begge aftaler omhyggeligt.
3.1. Tilføj betalingsmetoder til din EA-kontoFor at betale for EA-indhold vil du blive bedt om at vælge en af de betalingsmetoder, som EA angiver på den pågældende EA-webside eller EA-Spil (“Betalingsmetode”), og du skal angive de nødvendige faktureringsoplysninger. Ved at give EA dine betalingsoplysninger, erklærer du (1) at du har ret til at bruge denne betalingsmetode, og at faktureringsoplysningerne er sande og nøjagtige og (2) accepterer altid at holde betalingsoplysningerne opdateret. Du kan altid ændre eller rette dine faktureringskonto og betalingsoplysninger og administrere din EA-konto på
siden. Klik
her for yderligere oplysninger om betalingsmetoder.
4. Prissætning og skatter
Når du køber EA-indhold fra EA, er den pris, du skal betale til os, den pris, der vises på den relevante EA-webside eller i det relevante EA-spil. Du accepterer at betale alle angivne gebyrer plus alle gældende skatter, brugsskatter eller moms, som EA konstaterer for dit køb ("Købsprisen"). Salg eller anvendt skat vil være baseret på din faktureringsadresse. For købere i USA Canada pålægges gældende salgsmoms til den viste pris; for Australien, EU-lande, Island, Norge, Schweiz, Sydkorea eller Sydafrika vil priserne inkludere gældende moms eller brugsskat med den sats, der gælder for disse områder med mindre andet er angivet på købstidspunktet.
Bemærk venligst, at din betalingsudbyder kan lægge et valutakonverteringsgebyr på købsprisen og/eller yderligere behandlingsgebyrer. EA er ikke ansvarlig for sådanne afgifter og gebyrer; kontakt venligst din udbyder af betalingsmetoden for yderligere oplysninger. Hertil kommer, at omkostninger ved at tilgå den relevante EA-webside eller det relevante EA-spil, og ved at downloade softwareprodukter, afhænger af din internetudbyder og/eller netværksoperatør. Se venligst de vilkår og betingelser, som er gældende for din internetudbyder og/eller netværksoperatør.
5. Købsproces
Når du afgiver en ordre til EA ved at klikke på “Betal Nu” (eller lignende) knappen på den pågældende EA-webside eller EA-spil, anerkender du (i) at du har bekræftet oplysningerne om det, du køber og har læst og accepterer denne aftale og ethvert gældende vilkår (ii) at dine betalingsmetodeoplysninger er sande og nøjagtige, og (iii) at du giver EA ret til at debitere dig for dette EA-indhold på din betalingsmetode.
Din bestilling udgør et tilbud fra dig om at købe EA-indhold til den pris og på de vilkår, der er angivet i bestillingen. Når dit tilbud accepteres af EA, opkræver vi dig via din betalingsmetode og sender dig en e-mail med en købsbekræftelse. EA leverer ikke EA-indhold til dig, før din udbyder af betalingsmetoder har godkendt betalingen.
De fleste tilbud accepteres og behandles af EA inden for 24 timer, men i nogle tilfælde kan det tage EA op til 72 timer at acceptere og behandle dit tilbud. Når din betaling er behandlet, vil du modtage en købsbekræftelse på e-mail og det pågældende EA-indhold vil blive gjort tilgængelig for dig på dette tidspunkt. Vores forpligtelse til at levere dit EA-indhold begynder så snart, din ordre er færdigbehandlet og vil være afsluttet på det tidspunkt, hvor du modtager EA-indholdet.
6. Abonnementer
Hvis du køber et abonnement af EA, bemyndiger du EA til automatisk at forny abonnementet (a) ved starten for dit abonnementskøb eller ved udløbet af enhver gældende prøveperiode, som anført nedenfor, og (b) ved hver fornyelsesdato derefter uden yderligere handling fra din side. Dit abonnement vil fortsætte med den automatiske fornyelse, indtil du annullerer dit abonnement. Du kan til enhver tid annullere dit abonnement ved at følge instruktionerne på den pågældende EA-webside eller EA-spil eller ved at kontakte kundeservice på help.ea.com/dk. Du vil være i stand til at fortsat at få adgang og anvende dit abonnement, indtil abonnementsperiodens udløb.
Vi forbeholder os til enhver tid retten til at ændre købsprisen for abonnementet. Hvis vi gør dette, vi EA gøre dig opmærksom herpå med et varsel på mindst tredive (30) dage. Dit fortsatte brug af abonnementet betyder, at du accepterer den nye købspris, der vil blive opkrævet med tilbagevendende virkning.
EA kan tilbyde en gratis prøveperiode for visse abonnementer. Hvis du tilmelder dig et gratis prøveabonnement, vil EA opkræve den gældende abonnementspris, når den gratis prøveperiode udløber. Du skal annullere dit abonnement før udgangen af den gratis prøveperiode for at undgå, at der opkræves på dine betalingsmetoder.
7. Forudbestillinger
Noget EA-indhold kan være tilgængeligt for forudbestillinger, før den planlagte udgivelsesdato. For de fleste forudbestillinger vil købsprocessen blive fuldført (som beskrevet i sektion 5) på udgivelsesdaten uden yderligere handlinger fra dig. I visse tilfælde kan vi opkræve din betalingsmetode et par dage før udgivelsesdagen (vi vil bekræfte betalingen med en bekræftelses e-mail). Bemærk venligst, at når du forudbestiller kan en del af EA-indholdet skulle downloades til din computer eller enhed straks; på udgivelsesdagen vil din computer eller enhed automatisk downloade den resterende del af EA-indholdets software.
Forudbestillinger af EA-indhold kan annulleres indtil udgivelsesdatoen, og eventuelt betalte beløb vil blive refunderet.
8. Transaktionshistorik
Du er ansvarlig for alle køb af EA-indhold fra din EA-konto eller der på anden måde på henføres til din betalingsmetode. Vi vil angive en online opgørelse over din transaktionshistorik på EA-websiderne eller EA-spil på www.Origin.com/dk/account eller account.swtor.com/user. Det er dit ansvar at sikre nøjagtigheden af din transaktionshistorik og at udskrive eller gemmen en kopi af din historik til dit eget brug. Hvis du har spørgsmål angående din transaktionshistorik, kan du kontakte vores kundesupport på https://help.ea.com/dk,hvor du også finder oplysninger om EA's proces til håndtering af klager.
9. Gaver, handler og overførelser
Med udtrykkeligt skriftligt samtykke fra EA kan noget EA-indhold gives som gave, handles og/eller overdrages til andre. Uden et skriftligt samtykke fra EA kan EA-indhold, der er købt fra EA kun gives som gave, handles og/eller overdrages til indbyggere af det samme land som køberen. Gaver er gennemførte transaktioner ved købet, og sådanne købt af EA-indhold er mellem dig og EA, og er omfattet af vilkårene i denne aftale. EA kan automatisk tilvejebringe, eller du kan tilvejebringe gaven, handlen og/eller overførelsen af det pågældende EA-indhold til den påtænkte modtager alt efter sammenhængen og gældende for hver enkel gave, handel eller overførelse. Du er ansvarlig for at sikre, at dine tiltænkte modtagere er (i) korrekt identificerede og (ii) har en passende alder til at modtage gaven, det købte indhold og/eller det overdragede EA-indhold.
10. Tilbagebetaling og fortrydelsesret for EA-indhold
I overensstemmelse med nedenstående bestemmelser og de rettigheder, du måtte have i henhold til afsnit 11 nedenfor (herunder, for at udelukke enhver tvivl, rettigheder, som du kan have under den gældende lovgivning), vil der ikke blive tilbagebetalt noget beløb for EA-indhold købt fra EA, undtagen med EA's udtrykkelige godkendelse.
10.1. Fortrydelsesret og lovmæssige garantier:Indbyggere i
Den Europæiske Union og
Japan har ret til at trække købet tilbage (annullere) et køb af EA-indhold inden for 14 dage fra den dato, hvor købet blev foretaget uden at angive nogen årsag.
Vigtig bemærkning: Dette gælder ikke, hvor du udtrykkeligt har givet samtykke til erhvervelsen af EA-indholdet (såsom er digitalt indhold), der begynder umiddelbart efter afslutningen af købsprocessen og har erkendt tabet af retten til annullering. Hvor det er anvendeligt for at udøve din fortrydelsesret, anvend venligst
kontakt os. Hvis du ophæver kontrakten, tilbagebetaler vi beløbet så hurtigt som muligt og i alle tilfælde ikke senere end 14 dage efter datoen for modtagelsen af din beslutning om at ophæve kontrakten. Vi udfører tilbagebetalingen via den samme betalingsmetode, som du anvendte til købet (eller i tilfælde af, du har anvendt mere end én betalingsmetode, til begge betalingsmetoder i proportion med beløbene, der blev betalt fra begge betalingsmetoder), medmindre du udtrykkeligt har givet samtykke til noget andet (for eksempel i tilfælde af, at din betalingsmetode ikke giver mulighed for tilbagebetaling, vil vi forsøge at kontakte dig for at foretage betalingen via en alternativ betalingsmetode uden yderligere omkostninger for dig, men uanset hvad vil du ikke blive pålagt yderligere gebyrer som følge af en tilbagebetaling.
10.2. Indbyggere i
Sydafrika har ret til at trække deres køb tilbage op til 14 dage fra købsprocessens gennemførsel. Bemærk, at du mister din ret til at trække et køb tilbage, når vi har sendt dig en købsbekræftelse via e-mail, enten med en digital downloadkode, der giver dig adgang til EA-indholdet eller med en bekræftelse af, at din konto har ret til dette.
10.3. Indbyggere i
Taiwan har ret til at fortryde deres køb inden for 14 dage efter dagen for leveringen af EA-indholdet (ensbetydende med digitalt indhold). Vær opmærksom på, at leveringen af EA-indhold er gennemført på det tidspunkt og sted, hvor du modtager det downloadede produkt.
10.4. Indbyggere i
Korea har ret til at fortryde deres køb inden for 14 dage efter dagen for leveringen af EA-indholdet (ensbetydende med digitalt indhold). Vær opmærksom på, at leveringen af EA-indhold er gennemført på det tidspunkt og sted, hvor du modtager det downloadede produkt. Vær opmærksom på, at du vil miste din fortrydelsesret, når du tilgår eller downloader EA-indholdet. Dette inkluderer imidlertid ikke visse lovbestemte rettigheder, der kan give dig mulighed for at kræve refusion for fejlagtig eller mangelfuldt digitalt indhold. Ve venligst
her for yderligere oplysninger.
10.5. Indbyggere i
Australien har ret til retsmidler i henhold til forbrugergarantien i den australske forbrugerlovgivning, der ikke kan ekskluderes. Disse omfatter ret til en erstatning eller tilbagebetaling for større fejl og kompensation for andre rimeligt forudsigelige tab og skader samt ret til at få varerne repareret eller erstattet og serviceret, hvis varerne eller tjenesterne ikke overholder en forbrugergaranti, og fejlen ikke er ensbetydende med en større fejl. Se
https://help.ea.com/en-au/help/origin/origin/origin-au-returns-and-cancellations/ for yderligere oplysninger om dine rettigheder til retsmidler i henhold til den australske forbrugerlovgivning.
11. Garantier
I DEN VIDESTE UDSTRÆKNING TILLADT UNDER GÆLDENDE LOVGIVNING ER DET EA-INDHOLD, SOM DU KØBER PÅ EA-WEBSIDER, OG/ELLER EA SPIL LEVERET "SOM DET ER", OG DIN BRUG AF DET SKER PÅ EGEN RISIKO. EA PÅTAGER SIG INTET ANSVAR OG FRALÆGGER SIG HERMED ETHVER OG ALLE ANDRE EKSPLICITTE, IMPLICITTE ELLER LOVMÆSSIGE GARANTIER, INKLUSIVE UNDERFORSTÅEDE GARANTIER VEDRØRENDE SALGBARHED ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL, OVERHOLDELSE AF TREDJEPARTSRETTIGHEDER SAMT GARANTIER, DER ER OPSTÅET SOM FØLGE AF EVENTUEL HANDEL, BRUG ELLER BYTTE. VISSE DOMSMYNDIGHEDER TILLADER IKKE UDELUKKELSE AF ELLER BEGRÆNSNINGER PÅ ANDRE LOVMÆSSIGE FORBRUGERRETTIGHEDER (SOM NÆVNT I AFSNIT 10 OVENFOR) SÅ ALLE OVENSTÅENDE FRASIGELSER OG BEGRÆNSNINGER GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR DIG. SE HER FOR YDERLIGERE INFORMATION VEDRØRENDE LOVMÆSSIGE GARANTIRETTIGHEDER, DER ER GÆLDENDE, DER HVOR DU BOR.
I DET HØJESTE OMFANG LOVEN TILLADER, ER HVERKEN EA, DENS LICENSGIVERE ELLER DISTRIBUTØRER ANSVARLIGE OVERFOR DIG FOR NOGEN FORM FOR TABT PROFIT, OMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED GENANSKAFFELSE AF EA INDHOLD ELLER ENHVER FORM FOR INDIREKTE, SÆRLIGE, HÆNDELIGE, FØLGEMÆSSIGE ELLER STRAFFEMÆSSIGE SKADER OPSTÅET PÅ GRUND AF DET EA INDHOLD, SOM DU HAR KØBT HOS EA, HVAD ENTEN DET OPSTÅR SOM FØLGE AF ERSTATNINGSRET (DERIBLANDT FORSØMMELSE), KONTRAKT, FORMELT ANSVAR ELLER ANDET, UANSET OM EA ER BLEVET OPLYST OM RISIKOEN FOR SÅDANNE SKADER ELLER EJ. UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER SKAL EA'S SAMLEDE ANSVAR UNDER DENNE AFTALE OVERSKRIDE DET BELØB, DU HAR BETALT FOR EA-INDHOLD.
UANSET DET FOREGÅENDE VIL INTET I DENNE AFTALE BEGRÆNSE EA'S ANSVAR OVER FOR DIG I FORHOLD TIL FALSKE OPLYSNINGER, DØDSFALD ELLER PERSONSKADE, DER MÅTTE VÆRE OPSTÅET SOM FØLGE AF EAS FORSØMMELSE, ELLER ANDET ERSTATNINGSANSVAR I DEN UDSTRÆKNING, AT SÅDANT ERSTATNINGSANSVAR IKKE KAN UDELUKKES ELLER BEGRÆNSES AF GÆLDENDE LOVGIVNING.
12. Forbeholdelse af rettigheder
EA forbeholder sig retten til at anvende alle tilgængelige lovlige og tekniske midler, deriblandt civile søgsmål og retsforfølgelse, i forbindelse med alle overtrædelser af denne aftale. Vores manglende håndhævelse af denne aftale i alle tilfælde, hvor vi har ret til det, betyder ikke, at vi giver afkald på vores rettigheder i fremtiden.
13. Elektronisk kontrakt
Du accepterer og bekræfter, når du klikker på knappen "køb og betal" (eller lignende), når du placerer en ordre, at du yderligere indvilliger i: (i) brugen af elektronisk kommunikation i forbindelse med oprettelse af kontrakter og ordrebestilling hos EA og (ii) elektronisk levering af bemærkninger, retningslinjer og oversigter over transaktioner, du har iværksat eller gennemført online. Du har retten til at fortryde denne accept ved at kontakte os på https://help.ea.com/dk, men i så fald kan vi annullere din adgang til EA-indhold og/eller din konto. Hvis du ikke indvilger i at modtage enhver meddelelse elektronisk, skal du ophøre med at anvende EA-indhold, din konto og EA-websider samt spil.
Så længe du foretager bestillinger hos os online, accepterer du, at du skal have adgang til den nødvendige software og hardware, inklusive adgang til en gyldig e-mailadresse, med henblik på at modtage elektroniske oversigter sendt fra os til den pågældende e-mailadresse, du har angivet, i forbindelse med transaktioner, du iværksætter eller gennemfører online. Det er dit ansvar at oplyse os om enhver ændring af din e-mailadresse, da vi vil henholde os til og anvende enhver e-mailadresse, du stiller til rådighed, indtil du oplyser os om en sådan ændring.
Denne kontrakt overfører ingen rettigheder eller midler til andre personer end parterne i denne aftale.
14. Gældende lov
Lovgivningen i staten Californien, bortset fra dets bestemmelser om lovmæssige konflikter, er gældende for denne aftale; og i det omfang, den er gældende, accepterer du udtrykkeligt, at den eneste domsmyndighed for samtlige retlige krav eller søgsmål i forbindelse med denne aftale er de føderale og statslige domstole, der gælder i San Mateo County, Californien, og du accepterer desuden udtrykkeligt (i det omfang, det er gældende) sådanne domstoles jurisdiktion i forbindelse med enhver strid, herunder krav, der involverer EA eller EA's associerede selskaber, underfirmaer, entreprenører, forhandlere og indholdsudbydere. Bemærk, at din omgang med applikationen også kan være underlagt andre lokale, statslige, nationale eller internationale lovgivninger.
15. Tvistbilæggelse ved bindende voldgift
Formålet med dette afsnit er at give en let anvendelig metode til løsning af tvister mellem os, såfremt de måtte opstå. Som diskuteret herunder i afsnit 15.e: Hvis vi ikke kan afgøre vores tvister uformelt, og du tildeles en mæglingssum, der er større end EA's seneste forligstilbud til dig (hvis afgivet), vil EA betale dig 150 % af din mæglingssum, op til 5000 dollar over din mæglingssum.
LÆS VENLIGST FØLGENDE GRUNDIGT. DET VEDRØRER DINE RETTIGHEDER.
De fleste kundehenvendelser kan besvares hurtigt og tilfredsstillende ved at logge på kundesupport-brugerfladen med din EA-konto på help.ea.com/dk, support.popcap.com (for PopCap products) eller swtor.com/support (for Star Wars(TM): The Old Republic). I det usandsynlige tilfælde, at EA ikke kan løse et problem på tilfredsstillende vis (eller hvis EA ikke på uformel vis kan løse en uoverensstemmelse med dig), indvilger du og EA i at være bundet af følgende procedure for at løse alle tvister. Denne regel gælder for alle forbrugere i lovens videste udstrækning, men gælder udtrykkeligt ikke for borgere i Quebec, Rusland, Schweiz, medlemsstaterne i EU og Sydkorea. Ved at indgå denne aftale fralægger du og EA jer udtrykkeligt retten til retssager med jury eller kollektive søgsmål. Denne aftale skal fortolkes bredt. Voldgiftsmanden alene, og ikke nogen lokal, statslig eller føderal domstol, har bemyndigelse til at løse enhver tvist, der opstår mellem os, herunder alle tvister vedrørende fortolkningen, omfanget, håndhævelsen eller udformningen af denne voldgiftsaftale, herunder men ikke begrænset til, ethvert krav om at hele eller del af denne voldgiftsaftale ikke kan håndhæves. Dette afsnit dækker alle tvister mellem os (“Tvister”), deriblandt, men ikke begrænset til:
- erstatningskrav opstået som følge af eller i forbindelse med aspekter ved forholdet mellem os, uanset om det er som følge af kontrakt, skadevoldende forhold, vedtægt, svindel, urigtigt anbringende eller andre juridiske teorier
- erstatningskrav opstået før denne Aftale eller enhver tidligere aftale (deriblandt, men ikke begrænset til, erstatningskrav vedrørende reklamer)
- erstatningskrav, der i øjeblikket er genstand for et kollektivt søgsmål, hvori du ikke er medlem af en godkendt klasse; og
- erstatningskrav, der måtte opstå efter denne aftales ophævelse.
De eneste tvister, der ikke er dækket af dette Afsnit, er følgende:
- erstatningskrav om at håndhæve eller beskytte, eller i forhold til gyldigheden af, nogen af dine eller EA's (eller EA's licenshaveres) intellektuelle ejendomsrettigheder
– erstatningskrav i forbindelse med eller opstået som følge af anklager om tyveri, piratkopiering eller uautoriseret brug af intellektuel ejendom
- hvis du bor i Australien: et erstatningskrav om at håndhæve enhver lovbestemt forbrugerrettighed, som tilkommer dig i henhold til australsk forbrugerlovgivning; og
– derudover vil intet i dette Afsnit forhindre nogen af parterne i at indlede en småsagsproces.
Referencer til ”EA”, ”dig” og ”os” omfatter vores respektive datterselskaber, samarbejdspartnere, agenter, medarbejdere, tidligere interessenter, efterfølgere og erhververe, såvel som autoriserede og ikke-autoriserede brugere eller modtagere af tjenester eller software, der er underlagt denne eller tidligere aftaler mellem os. Denne aftale om at mægling godtgør, at en transaktion inden for mellemstatlig handel, og dermed fortolkningen og håndhævelsen af denne bestemmelse, er underlagt Federal Arbitration Act (den amerikanske voldgiftslov). Denne aftale om mægling vil bestå efter en opsigelse af disse brugeraftaler.
A. Uformelle forhandlinger/tvistmeddelelse. Du og EA indvilger i først at forsøge at forhandle enhver uformelt i mindst 30 dage, før en voldgift indledes. Sådanne uformelle forhandlinger vil starte med modtagelsen af en skriftligt meddelelse fra den ene person til den anden (“Tvistmeddelelse”). Tvistmeddelelser skal: (a) indeholde det fulde navn på og kontaktoplysninger for den klagende part, (b) beskrive arten af og grundlaget for kravet eller tvisten og (c) fremsætte den specifikke erstatning, der søges ("Krav"). EA vil sende sin Tvistmeddelelse til din faktureringsadresse (hvis du har opgivet den) eller til den e-mailadresse, du har opgivet. Du skal sende din Tvistmeddelelse til: Electronic Arts Inc., 209 Redwood Shores Parkway, Redwood City CA 94065, ATTENTION: Legal Department.
B. Bindende voldgift. Hvis du og EA ikke kan afgøre en Tvist via uformelle forhandlinger inden for 30 dage efter modtagelsen af en Tvistmeddelelse, kan enten du eller EA vælge at få afgjort Tvisten endegyldigt og eksklusivt gennem bindende voldgift. Alle valg om voldgift fra den ene eller den anden part er endelige og gensidigt bindende. DU FORSTÅR, AT DU OG EA MED DENNE AFTALE FRALÆGGER JER RETTEN TIL SØGSMÅL OG RETSSAGER MED JURY. Voldgiften føres af American Arbitration Association (det amerikanske voldgiftsinstitut, “AAA”) under deres Commercial Arbitration Rules (handelsretlige voldgiftsregler) og, hvis det er relevant, AAA’s Supplementary Procedures for Consumer Related Disputes (AAA's tillægsprocedurer for forbrugerrelaterede tvister, “AAA Consumer Rules”), som begge kan findes på AAA's webside www.adr.org. Dine udgifter til voldgift og din del af vederlaget til voldgiftsmanden reguleres af AAA-reglerne og, hvis relevant, begrænset af AAA Consumer Rules. Hvis voldgiftsmanden afgør, at sådanne udgifter er for høje, eller hvis du sender EA en meddelelse til adressen for Tvistmeddelelse herover og meddeler, at du ikke kan betale udgifterne til voldgift, vil EA betale alle voldgiftsudgifter. Voldgiften kan foretages personligt, via indsendelse af dokumenter, via telefon eller online. Voldgiftsmanden vil træffe en afgørelse på skrift og begrunder afgørelsen, hvis en af parterne beder herom. Voldgiftsmanden skal følge gældende lovgivning, og alle kompensationer kan anfægtes, hvis voldgiftsmanden ikke har gjort dette. Du og EA kan via retten fremskynde voldgift, bremse en afventende voldgiftssag eller bekræfte, ændre, frasige jer eller vedgå en bedømmelse af kendelsen afsagt af voldgiftsmanden..
C. Begrænsninger. Du og EA accepterer, at alle voldgiftssager er begrænset til den individuelle Tvist mellem dig og EA, uanset om den efterspurgte erstatning er en økonomisk erstatning eller et erstatningspåbud, og hvis enhver erstatning tildeles dig ved voldgift, gælder den dig som enkeltperson. I lovens videste udstrækning: (1) kan ingen anden tilslutte sig voldgiften; (2) ingen Tvist kan indgå i en kollektiv voldgift eller underlægges kollektive søgsmål; og (3) der er ingen rettigheder eller bemyndigelser, hvorunder en Tvist kan siges at repræsentere den genelle offentlighed eller nogen andre personer bortset fra dig selv. DU OG EA ACCEPTERER, AT I HVER ISÆR KUN KAN GØRE KRAV GÆLDENDE OVER FOR HINANDEN I JERES INDIVIDUELLE KAPACITET OG IKKE SOM REPRÆSENTANT FOR ELLER MEDLEM AF EN KLASSE ELLER I NOGEN REPRÆSENTATIV ROLLE. Ydermere – medmindre både du og EA indgår anden aftale – må voldgiftsmanden ikke konsolidere mere end én persons krav og må ikke på anden vis påtage sig nogen former for repræsentative eller kollektive søgsmål. Hvis denne specifikke regel ikke kan håndhæves, er hele denne voldgiftsaftale ugyldig.
D. Placering. Hvis du er borger i USA, vil voldgift finde sted på et sted inden for rimelig afstand af din bopæl. For borgere uden for USA vil voldgift blive indledt i San Mateo County i Staten Californien i USA, og du og EA accepterer at underlægge jer denne domstols civilretlige autoritet til fremskyndelse af voldgift, bremse afventende voldgiftssager, bekræfte, modificere, frasige eller vedgå en bedømmelse af kendelsen afsagt af voldgiftsmanden.
E. Gældsinddrivelse og advokatsalærer. Hvis voldgiftsmanden afgørelse til fordel for et krav, du har fremsat mod EA, og tildeler dig en kompensation, der har større monetær værdi end EA's seneste skriftlige forligstilbud fremsendt før øvrige skriftlige indsendelser til voldgiftsmanden, vil EA:
– betale dig 150 % af din voldgiftskompensation, op til 5.000 dollar over din voldgiftskompensation; og
- godtgøre samtlige udgifter, som du har haft, til advokatbistand, administration og voldgift. Parterne hver især er ansvarlige for egne advokatomkostninger og dertilhørende udgifter (herunder udgifter og gebyrer til sagkyndige), men voldgiftsmanden har bemyndigelse til at udstede advokatudgifter og -gebyrer inden for rammerne af gældende lov. EA fralægger sig retten til at modtage kompensation for advokatsalærer og udgifter i forbindelse med alle voldgiftssager, som vi er involveret i.
F. Begrænsning af voldgiftsmandens bemyndigelse. Voldgiftsmanden kan kun give erstatning eller påbud til fordel for den individuelle part, der søger erstatning, og kun i et omfang, der er nødvendigt for at yde erstatning på baggrund af partens individuelle krav.
G. Ændringer i denne bestemmelse. EA vil ikke håndhæve væsentlige ændringer til denne voldgiftsaftale imod kontoindehavere, medmindre de udtrykkeligt har accepteret de ændrede betingelser.
16. Meddelelse til borgere i Californien
I henhold til Cal. I Civil Code § 1789,3, gøres der opmærksom på, at (a) EA har hovedkvarter på 209 Redwood Shores Parkway, Redwood City, CA 94065, (b) de gebyrer og priser, der gælder for EA-tjenester, kan variere alt efter den tjeneste, der er valgt af dig, og (c) hvis du har klager vedrørende EA-indhold, eller ønsker yderligere oplysninger om brug af EA-indhold, kan du besøge EA's kundesupport-websider på help.ea.com/dk, support.popcap.com (for PopCap products) or swtor.com/support (for Star Wars(TM): The Old Republic). Ved klager kan du også kontakte "Complaint Assistance Unit" i "Division of Consumer Services of the Department of Consumer Affairs" skriftligt på adressen 400 "R" Street, Sacramento, CA 95814 eller ringe til (916) 445-1254 eller (800) 952-5210.