SALGSBETINGELSER
    SENEST OPDATERET: 9. august 2013

Nuværende salgsbetingelser


1. Din kontrakt med os:

Din kontrakt med os:Dit køb og brug af produkter og tjenester på Electronic Arts websted www.ea.com og relaterede sider ("websiderne") er underlagt disse salgsbetingelser som supplement til EA Onlines servicebetingelser og fortrolighedspolitik (samlet "Aftalen" eller  "kontrakten"). Hvis du bor i USA, Canada eller Japan, er kontrakten indgået mellem dig og Electronic Arts Inc.  Klik her for at få kontaktoplysninger for Electronic Arts Inc. Hvis du bor i et andet land, er kontrakten indgået mellem dig og EA Swiss Sàrl. Klik her for at få kontaktoplysninger for EA Swiss Sàrl.

Hvis du downloader software, køber fysiske produkter eller modtager point fra en af vores websider, er din brug af softwaren, produktet og point også dækket af den gældende slutbrugerlicensaftale og/eller digitale serviceaftale, som du har modtaget enten før din download af softwaren eller modtagelse af point, eller i det pakkede produkt.

Bemærk venligst, at disse salgsbetingelser ikke gælder for dig, hvis du køber en forudbetalt kode til et af vores produkter i en butik eller på en anden webside. Dit køb af en sådan forudbetalt kode styres af betingelserne og vilkårene (hvis nogen) for den pågældende butik eller tredjepartswebside.

I disse salgsbetingelser betyder begrebet “du” dig som kunden, og begreberne “EA”, “vi”,“os” og “vores” betyder enten Electronic Arts Inc. eller EA Swiss Sàrl, som det måtte være relevant for dig.

2.  Sådan bestiller du hos os:

Hvis du vil foretage et køb, skal du (i) klikke på "Køb nu" (eller et lignende link); (ii) logge på din Origin-konto (“konto”), (tidligere kaldet en EA-konto) eller oprette en koto, hvis du ikke har én; (iii) opgive dine faktureringsoplysninger; og (iv) bekræfte dit køb samt at du har læst og accepteret disse servicebetingelser, eventuelt gældende slutbrugerlicensaftaler og gældende digitale serviceaftaler. Du vil herefter modtage en e-mail med købsbekræftelse fra os. Hvis du vil annullere din bestilling, kan du gøre det på et hvilket som helst tidspunkt, før du gennemfører den, ved at klikke på knappen "Annullér" (eller lignende) i bunden af hver købsside på den pågældende webside.

Du kan også rette tastefejl på websidens "Bekræft faktureringsoplysninger"-side (eller lignende). Du kan også rette tastefejl, du har lavet på websiden (såsom ukorrekt kreditkortnummer eller faktureringsadresse) ved at logge på www.ea.com og gå til linket "Min konto"  (eller lignende) på vores webside.

Din indsendelse af en bestilling udgør kun et tilbud fra dig om at købe til den pris og de betingelser, der er angivet i bestillingen. Hvis du gerne vil have en kopi af salgsoversigten for din ordre, som også indeholder servicebetingelser for EA Online samt salgsbetingelser i forbindelse med din kontrakt, skal du kontakte kundesupport ved at gå til http://support.ea.com.

EA stræber efter at give alle, der spiller vores spil, et sikkert og retfærdigt spilmiljø. EA kan, for at hjælpe med at forhindre svindel, snyd og anden adfærd, der kan påvirke spilleroplevelsen negativt, anvende værktøjer til "anti-snyd" eller forebyggelse af svindel, som indsamler ikke-personligt identificerende oplysninger om din enhed, når du foretager en bestilling hos os. Hvis du vil have yderligere oplysninger om EA's teknologi til forebyggelse af svindel og deres partnere, skal du se EA's fortrolighedspolitik på privacy.ea.com, som er indbygget heri pr. reference. Hvis du vil have yderligere oplysninger om iovation, skal du gå til  www.iovation.com/privacy.html.

3.  Pris:

Den pris, du skal betale (“prisen”), er den pris, der er angivet på købsbekræftelsen i den e-mail, vi sender til dig. Prisen inkluderer eventuelle skatter og afgifter for forbrugere i Europa.

Pris, salgsskat, GST og VAT. Din samlede pris vil omfatte produktets pris samt alle relevante salgs- eller brugsskatter på købstidspunktet, baseret på faktureringsadressen. Gældende salgsskat vil blive påført den angivne produktpris for købere i USA og Canada. For købere i EU, Schweiz, Sydafrika, Australien eller New Zealand vil produktpriserne, medmindre andet er angivet på købstidspunktet, på tjenesten omfatte relevant VAT eller GST, som vil blive udregnet ud fra en variabel rate baseret på din faktureringsplacering (deriblandt gavekøb). Hvis EA ikke fakturerer eller fakturerer dig forkert for gældende afgifter, GST, moms og andre afgifter, fritager det dig ikke for at skulle betale disse afgifter. Du skal betale de evt. afgifter forbundet med et køb hos os til de relevante skattemyndigheder. Vi forbeholder os retten til at ændre pris og specifikationer vist i relation til vores produkter og tjenester. Hvis prisen eller specifikationen, som er udgivet på den pågældende webside for et produkt eller en tjeneste er decideret ukorrekt, når du foretager en bestilling af sådanne produkter og tjenester, vil vi: (i) kontakte dig pr. e-mail med den korrekte pris eller specifikation; og (ii) bede dig om at bekræfte, at du ønsker at købe produktet eller tjenesten til den korrekte pris eller specifikation. Hvis det er relevant, vil vi også angive den periode, hvori tilbuddet eller prisen er gældende. Hvis du vælger ikke at gennemføre dit køb til den korrigerede pris eller produktspecifikation, vil vi give dig fuld refusion af alle beløb, du allerede har betalt.

4.  Gaver:

Gaver købt hos EA kan kun købes til og indløses af borgere i det samme land som køberen. Gaver er ved købet gennemførte transkationer. Når du køber en gave fra EA, er det en transaktion mellem dig og EA. Du modtager denne gave på købstidspunktet, og du giver automatisk din gave til den udpegede modtager.

5.  Betaling:

Du kan betale for dine produkter og/eller tjenester med enten kreditkort på vores websider eller ved at bruge alternative fakturerings- og betalingsudbydere, som er vist på den officielle webside.

Hvis du betaler for dine produkter og/eller tjenester med kreditkort, skal du opgive dine kreditkortoplysninger, når du foretager din bestilling. Betalingen vil blive trukket fra din konto, når vi udsender vores mail med købsbekræftelse. Vi vil ikke levere nogen produkter eller tjenester til dig, før din kreditkortudbyder har godkendt brugen af dit kort til betaling for de bestilte produkter og/eller tjenester. Hvis du vil have yderligere oplysninger om vores betalingspolitik og procedurer, skal du kigge i vores FAQ-dokumenter.

Hvis du vælger at bruge en alternativ fakturerings- og betalingsudbyder, vil du være bundet af denne tredjeparts betingelser og vilkår, som kan findes på denne tredjeparts webside. Du kan blive bedt om at oprette en konto hos den alternative udbyder samt at opgive dine bankkonto- eller kreditkortoplysninger til denne udbyder.

Priser forbindet med adgang til vores websider og download af softwareprodukter afhænger af din internetserviceudbyder. Se venligst din internetudbyders vilkår og betingelser.

6.  Kontraktens omfang:

Visse produkter og tjenester vil være tilgængelige for dig, så snart du gennemfører dit køb.   I nogle tilfælde kan vi også give dig mulighed for at købe en licens til et softwareprodukt før dets planlagte udgivelsesdato. Hvis du køber en softwarelicens, før den pågældende software bliver udgivet, vil en del af softwaren blive downloadet til din computer med det samme.   På softwarens udgivelsesdag vil din computer automatisk downloade den sidste del af softwaren, som er nødvendig for, at du kan installere og bruge softwaren.   Vores websider vil informere dig om, hvilken type softwareprodukt du køber.   Vores forpligtelse til at levere softwareproduktet til dig er overholdt, når du modtager enten det downloadede eller fysiske produkt.

Hvis du har købt tjenester af os, vil din ret til at anvende dem starte øjeblikkeligt efter, at vi har sendt dig e-mailen med købsbekræftelse. Såfremt EA deaktiverer produkter eller tjenester, der er gjort tilgængelige på websiden, vil de give dig 30 dages forudgående varsel på http://www.ea.com/2/service-updates.

7.  Refusion for produkter og tjenester:

Underlagt betingelserne i følgende afsnit kan du ikke modtage refusion for produkter eller tjenester, du har købt via vores websider, medmindre EA har godkendt dette skriftligt.

Hvis du bor i EU, og køber et produkt eller en tjeneste på en af vores websider, har du ret til at fortryde dit køb inden for 14 kalenderdage, begyndende på dagen efter købstidspunktet (“Nedkølingsperioden”). Hvis du bor i et andet land end Tyskland, mister du fortrydelsesretten, hvis du påbegynder download af produktet, eller hvis du bryder indpakningen om det fysiske produkt, eller hvis vores tjeneste er startet, før nedkølingsperioden er slut.

Hvis du bor i Tyskland, gælder følgende: Nedkølingsperioden starter ikke, før du modtager din e-mail med købsbekræftelse, og hvis du køber det fysiske produkt, starter den ikke, før du har købt det fysiske produkt. Hvis du er bosiddende i Tyskland, køber du en tjeneste og accepterer eksplicit, at du mister fortrydelsesretten, hvis tjenesten går i gang og begge parters forpligtigelser er opfyldt, før nedkølingsperioden slutter. Hvis du har købt et fysisk produkt, vil du miste din fortrydelsesret, hvis du fjerner eller bryder forseglingen på plastikindpakningen på dit fysiske produkt.

Bemærk, at vores tjenester vil starte øjeblikkeligt efter, at vi har udsendt e-mailen med købsbekræftelse, hvis du køber tjenester af os.

Hvis du ønsker at fortryde dit køb inden for nedkølingsperioden, skal du gå ind på support.ea.com, logge ind på den konto, som blev brugt ved købet, og åbne fanen "Stil et spørgsmål" i venstre side af skærmen. Indtast oplysningerne i fanen "Stil et spørgsmål", og vedhæft en kopi af din e-mail med købsbekræftelse via funktionen "Vedhæft filer", hvis muligt. Hvis du fortryder dit køb inden for nedkølingsperioden, vil vi refundere prisen så snart som muligt og under ingen omstændigheder senere end 30 dage efter den dato, hvor du udøver din fortrydelsesret.

Hvis du bor i Tyskland, gælder følgende: Hvis du udnytter din fortrydelsesret i henhold til disse betingelser, har EA ret til at kræve kompensation for de tjenester, der er anvendt frem til fortrydelsesdatoen, og for skader på fysiske produkter, der ikke er opstået som følge af almindelig brug af produktets features og funktioner.

Denne kontrakt overfører ingen rettigheder eller midler til andre personer end kontraktens parter. Du kan også have yderligere rettigheder i henhold til gældende lovgivning.

8.  EA’s ansvar over for dig:

I LOVENS VIDESTE UDSTRÆKNING LEVERES DE PRODUKTER OG TJENESTER, DU KØBER PÅ VORES WEBSIDER, "SOM DE ER", OG DIN BRUG AF DEM ER HELT PÅ EGEN RISIKO. VI GIVER IKKE, OG FRALÆGGER OS HERMED, ALLE UDTRYKKELIGE, UNDERFORSTÅEDE ELLER EKSEMPELBASEREDE GARANTIER FOR SALGBARHED, EGNETHED TIL ET SÆRLIGT FORMÅL, LOVLIGHED I FORHOLD TIL TREDJEPARTSRETTIGHEDER SAMT ALLE GARANTIER I FORBINDELSE MED HÅNDTERING, BRUG OG HANDELSPRAKSIS.   VISSE RETSKREDSE TILLADER IKKE UDELUKKELSE AF BEGRÆNSNINGER AF UNDERSFORSTÅEDE GARANTIER, SÅ OVENSTÅENDE UDELUKKELSER OG BEGRÆNSNINGER GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR DIG.

INDEN FOR LOVENS VIDESTE UDSTRÆKNING KAN HVERKEN EA, DERES LICENSHAVERE ELLER DISTRIBUTØRER HOLDES ANSVARLIGE OVER FOR DIG I FORHOLD TIL MISTET INDTÆGT, PRISER PÅ ERSTATNINGSVARER ELLER -TJENESTER, ELLER NOGEN FORMER FOR INDIREKTE, SÆRLIGE, TILFÆLDIGE, AFLEDTE ELLER STRAFFERETLIGE SKADER/ERSTATNINGER I FORHOLD TIL PRODUKTER ELLER TJENESTER, DU KØBER PÅ VORES WEBSIDER, UANSET OM DE OPSTÅR SOM FØLGE AF STRAFFERETLIGT ANSVAR (DERIBLANDT FORSØMMELSE), KONTRAKT, DIREKTE ANSVAR ELLER ANDET, UANSET OM DENNE PART ER BLEVET RÅDGIVET OM RISIKOEN FOR SÅDANNE SKADER ELLER EJ. EA'S SAMLEDE ANSVAR VIL UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER OG UNDERLAGT DISSE SALGSBETINGELSER OVERSKRIDE DET BELØB, DU HAR BETALT FOR DE PÅGÆLDENDE PRODUKTER ELLER TJENESTER.

UANSET DET FOREGÅENDE VIL INTET I DISSE SALGSBETINGELSER BEGRÆNSE EA'S ANSVAR OVER FOR DIG I FORHOLD TIL FALSK MARKEDSFØRING, DØDSFALD ELLER PERSONSKADE, DER MÅTTE VÆRE OPSTÅET SOM FØLGE AF EA'S FORSØMMELSE, ELLER ANDRE ANSVAR I DEN UDSTRÆKNING, AT SÅDANNE ANSVAR IKKE KAN UDELUKKES ELLER BEGRÆNSES AF GÆLDENDE LOVGIVNING.

9.  Elektronisk kontrakt:

Du accepterer og bekræfter, at du afleverer et lovligt bindende tilbud, når du klikker på knappen "OK" (eller lignende). Du accepterer: (i) brugen af elektronisk kommunikation i forbindelse med oprettelse af kontrakter og ordrebestilling hos os; og (ii) elektronisk levering af bemærkninger, retningslinjer og oversigter over transaktioner, du har iværksat eller gennemført online.   Du har retten til at fortryde denne accept, men i så fald kan vi annullere din adgang til vores produkter og tjenester. Hvis du ikke indvilger i at modtage meddelelser elektronisk, skal du indstille brugen af vores websider. Vi kan rette i disse salgsbetingelser når som helst ved at bringe opdaterede udgaver på vores webside. Du indvilger i at læse dem, hver gang du foretager et køb.

Så længe du foretager bestillinger hos os online, accepterer du, at du skal have adgang til den nødvendige software og hardware for at modtage elektroniske oversigter fra os i forbindelse med transaktioner, du iværksætter eller gennemfører online.

10. Gældende lov.

Hvis du bor i et land, der er medlem af EA: (i) vil Englands love, bortset fra deres regler om lovmæssige konflikter, dække salgsbetingelserne; og (ii) du accepterer udtrykkeligt, at den eneste domstol, der kan behandle alle krav eller handlinger, der opstår ud fra eller i forhold til salgsbetingelserne, er Englands domstole, og du accepterer udtrykkeligt disse domstoles myndighed. Hvis du bor andre steder: (i) vil staten Californiens lovgivning, bortset fra reglerne om lovmæssige konflikter, dække salgsbetingelserne; og (ii) i det omfang, det er er muligt i forhold til afsnit 11 herunder, accepterer du udtrykkeligt, at den eneste domstol, der kan behandle nogen krav eller handlinger, der opstår ud fra eller i forbindelse med salgsbetingelserne, er de føderale eller statslige domstole, der dækker San Mateo County i Californien, og du accepterer udtrykkeligt (i det omfang, det er muligt i forhold til afsnit 11 herunder) disse domstoles myndighed i forbindelse med alle uoverensstemmelser, der ikke er dækket af afsnit 11 herunder, deriblandt alle krav, der involverer EA eller EA-partnere, datterselskaber, leverandører, forhandlere og indholdsleverandører. Bemærk venligst, at din omgang med applikationen også kan være underlagt andre lokale, statslige, landsdækkende eller internationale lovgivninger. Parterne accepterer, at FN-konventionen for kontrakter for internationale salgsvarer (Wien,1980) ikke er gældende for disse salgsbetingelser eller for nogen uoverensstemmelser eller transaktioner opstået som følge af disse salgsbetingelser.

Afgørelse ved tvungen mægling.

Formålet med dette afsnit er at give en letanvendelig metode til løsning af uoverensstemmelser mellem os, såfremt de måtte opstå. Som diskuteret herunder i afsnit 11.e: Hvis vi ikke kan afgøre vores uoverensstemmelser uformelt, og du modtager en mæglingssum, der er større end EA's seneste forligstilbud til dig (hvis afgivet), vil EA betale dig 150 procent af din mæglingssum, op til 5000 dollar over din mæglingssum.

LÆS VENLIGST FØLGENDE GRUNDIGT. DET VEDRØRER DINE RETTIGHEDER.

De fleste brugerspørgsmål kan besvares hurtigt og tilfredsstillende, hvis du logger på vores kundeservice-brugerflade med din konto på http://support.ea.com/I det usandsynlige tilfælde, at EA ikke kan løse et problem på tilfredsstillende vis (eller hvis EA ikke på uformel vis kan løse en uoverensstemmelse med dig), indvilger du og EA i at binde jer til følgende procedure for at løse alle uoverensstemmelser. Denne regel gælder for alle brugere i lovens videste udstrækning, men gælder udtrykkeligt ikke for borgere i Quebec, Rusland, Schweiz og medlemsstaterne i EU. Denne aftale skal forstås bredt. Den dækker alle uoverensstemmelser mellem os (“Uoverensstemmelser”), deriblandt, men ikke begrænset til:

(a)   Erstatningskrav opstået som følge af eller i forbindelse med aspekter ved forholdet mellem os, uanset om det er som følge af kontrakt, erstatningspligt, eksempel, svindel, falsk markedsføring eller andre juridiske teorier;

(b)     Erstatningskrav opstået før denne aftale eller tidligere aftaler (deriblandt, men ikke begrænset til, erstatningskrav baseret på reklamer);

(c)     Erstatningskrav i forbindelse med en påstået "class action"-retssag, hvori du ikke er medlem af en godkendt klasse; og

(d)     Erstatningskrav, der måtte opstå efter denne aftales ophævelse.

De eneste uoverensstemmelser, der ikke er dækket af dette afsnit, er de følgende:

1)       Erstatningskrav om at håndhæve eller beskytte, eller i forhold til gyldigheden af nogen af dine eller EA's (eller EA's licenshaveres) intellektuelle ejendomsrettigheder;

2)       Erstatningskrav i forbindelse med eller opstået som følge af anklager om tyveri, piratkopiering eller uautoriseret brug;

3)       Derudover vil intet i denne aftale forhindre nogen af parterne i at starte retssager med mindre krav.

Ved at indgå denne aftale fralægger du og EA jer udtrykkeligt retten til retssager med juryer eller "class action"-retssager. I forhold til dette afsnit inkluderer referencer til "EA", "vi" og "dig vores respektive datterselskaber, partnere, agenter, medarbejdere, tidligere interessehavere, efterfølgere og uddelegerede, såvel som autoriserede og ikke-autoriserede brugere eller tilgodesete af tjenester eller software underlagt denne eller tidligere aftaler mellem os. Denne aftale er beviset for en transaktion ifølge interstatslig handelspraksis, og dermed dækker Federal Arbitration Act fortolkningen og håndhævelsen af dette afsnit. Denne mæglingsregel vil overleve ophævelse af denne aftale.

A.        Uformelle forhandinger/Uoverensstemmelsesvarsel. Du og EA accepterer først at forsøge at løse alle uoverensstemmelser uformelt, før I påbegynder mægling. Sådanne uformelle forhandlinger vil starte med modtagelsen af et skriftligt varsel fra den ene person til den anden (“uoverensstemmelsesvarsel”). Mæglingsvarsler skal: (a) indeholde det fulde navn på og kontaktoplysninger for den klagende part; (b) beskrive naturen af og grundlaget for kravet eller uoverensstemmelsen; og (c) fremsætte den specifikke erstatning, der søges ("krav"). EA vil sende deres uoverensstemmelsesvarsel til din faktureringsadresse (hvis du har opgivet den) eller til den e-mail-adresse, du har opgivet. Du skal sende dit uoverensstemmelsesvarsel til: Electronic Arts Inc., 209 Redwood Shores Parkway, Redwood City CA 94065, ATTENTION: Legal Department.

B.        Tvungen mægling. Hvis du og EA ikke kan afgøre en uoverensstemmelse via uformelle forhandlinger inden for 30 dage efter modtagelsen af et uoverensstemmelsesvarsel, skal enten du eller EA vælge at få afgjort uoverensstemmelsen gennem tvungen mægling. Alle forsøg på at mægle fra den ene eller den anden part er endelige og gensidigt bindende. DU FORSTÅR, AT DU UDEN DENNE REGEL VILLE HAVE RETTEN TIL AT SAGSØGE OG FÅ EN RETSSAG MED JURY. Mæglingen vil blive startet og udført af Commercial Arbitration Rules of the American Arbitration Association (“AAA”) og, hvis det er relevant, AAA’s Supplementary Procedures for Consumer Related Disputes (“AAA Consumer Rules"), som kan findes på AAA's webside www.adr.org. Dine udgifter til mægling og din del af mæglerkompensationen er dækket af AAA-reglerne og, hvis relevant, begrænset af AAA Consumer Rules. Hvis sådanne udgifter af mægleren vurderes til at være for høje, eller hvis du sender en besked til mæglingsvarselsadressen herover til EA og meddeler, at du ikke kan betale udgifterne til mægling, vil EA betale alle mæglingsudgifter. Mæglingen kan foretages personligt via indsendelse af dokumenter via telefon eller online. Mægleren vil træffe en afgørelse på skrift og vil give et grundlag for afgørelse, hvis en af parterne beder herom. Mægleren skal følge gældende lovgivning, og alle afgørelser kan bestrides, hvis mægleren ikke har gjort dette. Du og EA kan ad retlig vej fremskynde mægling eller bekræfte, modificere, frasige sig eller diskutere mæglerens kompensation.

C.        Begrænsninger. Du og EA accepterer, at alle mæglinger er begrænset til den individuelle uoverensstemmelse mellem dig og EA. I lovens videste udstrækning: (a) der vil ikke blive foretaget mægling med andre parter; (b) der er ingen rettigheder eller autoriteter, hvorunder en uoverensstemmelse kan forsøges mæglet på "class action"-basis, eller hvor der kan anvendes "class action"-procedurer; og (c) der er ingen rettigheder eller autoriteter, hvorunder en uoverensstemmelse kan siges at repræsentere den genelle offentlighed eller nogen andre personer. DU OG EA ACCEPTERE, AT I HVER ISÆR KUN KAN REJSE KRAV MOD HINANDEN I JERES INDIVIDUELLE KAPACITET OG IKKE SOM REPRÆSENTANT FOR ELLER MEDLEM AF EN KLASSE ELLER I NOGEN REPRÆSENTATIV ROLLE. Ydermere, medmindre både du og EA træffer anden aftale, må mægleren ikke konsolidere mere end én persons krav og må ikke på anden vis påtage sig nogen former for repræsentantative eller klassebaserede forhold. Hvis denne specifikke regel ikke kan håndhæves, annulleres hele denne mæglingsregel.

D.         Placering. Hvis du er borger i USA, vil mægling finde sted på et sted inden for rimelig afstand af din bopæl. For borgere uden for USA vil mægling blive iværksat i San Mateo County i Staten Californien i USA, og du og EA acceptere at underlægge jer denne domstols personretlige autoritet til fremskyndelse af mægling eller bekræftelse, modificering, frasigelse eller diskussion af mæglerens kompensation.

E.        Gældsinddrivelse og advokathonorar. Hvis mægleren træffer afgørelse til fordel for et krav, du har fremsat mod EA og giver dig en kompensation, der har større monetær værdi end EAs seneste skriftlige forligstilbud fremsendt før øvrige skriftlige indsendelser til mægleren, vil EA:

(a)     Betale dig 150 % af din mæglingskompensation, op til 5.000 dollar over din mæglingskompensation; og

(b)     betale din advokat, hvis relevant, hans eller hendes honorar og godtgøre alle udgifter (deriblandt omkostninger i forbindelse med ekspertvidner), som du eller din advokat med rimelighed har anvendt i forbindelse med efterforskning og forberedelse af dit mæglingskrav ("advokatudgiften").

Mægleren kan træffe afgørelse og løse uoverensstemmelser i forhold til betaling og godtgørelse af honorarer, udgifter og alternativ betaling af advokatudgiften når som helst i løbet af processen og på anmodning af en af parterne inden for 14 dage efter mæglerens afgørelse.

Retten til advokathonorarer og -udgifter diskuteret herover ledsager alle rettigheder til advokathonorarer og -udgifter, du måtte have under gældende lovgivning, selvom du muligvis ikke kan inddrive dobbelt dækning af advokatudgifter. EA fralægger sig retten til at få kompensation for advokathonorar og udgifter i forbindelse med alle mæglinger, vi er involveret i.

F.         Begræsning af mæglerens autoritet. Mægleren kan give erstatning til den individuelle part, der søger erstatning, og kun i et omfang, der er nødvendigt for at yde erstatning på baggrund af partens individuelle krav.

G.        Ændringer i aftalen. Desuagtet alle regler i denne aftale, der måtte erklære det modsatte, indvilger EA i, at alle fremtidige ændringer af dene mæglingsregel (ud over ændringer af adressen til indsendelse af uoverensstemmelsesvarsel) kan blive nægtet af dig, hvis du sender os en skriftlig meddelelse inden for 30 dage efter ændringen til adressen til uoverensstemmelsesvarsel beskrevet herover. Ved at afslå alle fremtidige ændringer accepterer du, at du vil opfatte alle uoverensstemmelser med os i henhold til denne regels beskrivelser.