ELECTRONIC ARTS
SALGSBETINGELSER


Velkommen til EA. Disse salgsbetingelser ("Aftalen") regulerer dine køb af softwareprodukter, digitalt indhold, herunder yderligere eller forbedret indhold, abonnementer på indhold, virtuel valuta og indhold i spil, der tilbydes af Electronic Arts og dets datterselskaber ("EA", "vi", "os", "vores"), uanset om det er downloadet eller hostet på servere eller i skyen (samlet benævnt som "EA-indhold"). Denne aftale gælder mellem dig og den i afsnit 11 B anførte repræsentant for EA.

INDBYGGERE I BESTEMTE LANDE SOM USA ACCEPTERER VOLDGIFTSAFTALEN OG GIVER AFKALD PÅ KOLLEKTIVE SØGSMÅL, SOM BESKREVET I AFSNIT 13, HVILKET PÅVIRKER DINE RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED AT LØSE ENHVER UOVERENSSTEMMELSE MED EA. DU BEDES VENLIGST LÆSE DEN.

INDHOLDSFORTEGNELSE

  1. Køb af EA-indhold
  2. Købsproces
  3. Prissætning og skatter
  4. Abonnementer
  5. Forudbestillinger
  6. Transaktionshistorik
  7. Gaver, handler og overførelser
  8. Tilbagebetaling og fortrydelsesret
  9. Forbehold af rettigheder
  10. Elektronisk kontrakt
  11. Generelle betingelser
  12. Ændringer i aftalen
  13. Afgørelse af uoverensstemmelser ved tvungen mægling
  14. Meddelelse til borgere i Californien

1. Køb af EA-indhold

Du kan kun købe EA-indhold, hvis du opholder dig lovligt i et land eller område, hvor det er tilladt at tilgå og bruge EA-indhold. EA forbeholder sig retten til at afvise, begrænse eller blokere ethvert forsøg på at købe, anskaffe eller på anden måde tilgå EA-indhold uanset årsag.

EA-indhold kan også købes fra autoriserede tredjeparter. Når du køber EA-indhold fra en tredjepart, foregår dit køb gennem den pågældende tredjepart og ikke EA. Du skal gennemføre tredjepartens købsproces, og du vil være bundet af tredjepartens vilkår og betingelser. Kontakt tredjeparten med eventuelle spørgsmål vedrørende dit køb. Garantibestemmelserne i afsnit 8 for den type EA-indhold gælder stadig.

Du kan være nødt til at oprette en EA-konto for at købe EA-indhold. Denne aftale gælder sammen med EA's brugeraftale og EA's fortroligheds-/cookiepolitik, der er inkorporeret ved henvisning, for alt købt EA-indhold. Øvrige vilkår, som du accepterer, før du tilgår eller downloader software eller som findes i selve softwareproduktet, gælder også for EA-indholdet.

2. Købsproces

For at betale for EA-indhold vil du blive bedt om at vælge fra en liste over betalingsmetoder for hvert EA-spil.

Når du indsender en ordre til EA og oplyser dine betalingsmetodeoplysninger, anerkender du at:

Din ordre er et tilbud om at købe EA-indhold til købsprisen (som defineret i afsnit 3 nedenfor) og under de angivne vilkår. De fleste tilbud accepteres og behandles af EA inden for 24 timer, men i nogle tilfælde kan det tage EA op til 72 timer at behandle dit tilbud. Hvis dit tilbud accepteres af EA, trækker vi pengene via din betalingsmetode og sender dig en bekræftelse på købet via e-mail. Vores forpligtelse til at levere dit EA-indhold begynder så snart, din ordre er færdigbehandlet og vil være afsluttet, når du modtager EA-indholdet. EA leverer ikke EA-indhold til dig, før udbyderen af din betalingsmetode har godkendt betalingen.

Du accepterer altid at holde dine betalingsoplysninger opdaterede. Du kan altid ændre eller rette dine faktureringskonto- og betalingsoplysninger på administrationssiden for din EA-konto. Klik her for yderligere oplysninger om betalingsmetoder. Med dit udtrykkelige samtykke kan EA bruge opdateringstjenester til kreditkort fra tredjeparter til at anskaffe nuværende kortnumre og/eller udløbsdatoer på kreditkort, som du har oplyst til EA.

Du accepterer ikke at bruge betalingsmetoder til at købe EA-indhold til bedrageriske formål, uden tilladelse fra den autoriserede ejer eller på anden måde i forbindelse med en kriminel handling eller anden ulovlig aktivitet. Din konto kan blive sat i bero, begrænset eller lukket, hvis EA opdager sådanne aktiviteter på din EA-konto.

3. Prissætning og skatter

Når du køber EA-indhold fra EA, er den pris, som du skal betale, den pris, der vises på tidspunktet for købet, og du accepterer at betale alle angivne gebyrer plus alle gældende skatter, brugsskatter og/eller moms, som EA fastlægger for dit køb ("Købsprisen"). Salg eller anvendt skat vil blive udregnet ud fra din faktureringsadresse. For købere i USA og Canada pålægges gældende salgsmoms til den viste pris; for Indien, Malaysia og Mexico vil gældende moms eller brugsskat blive tilføjet til den viste pris; for købere i EU-lande og andre lande, hvor EA er momsregistreret, vil priserne inkludere gældende moms eller brugsskat med den sats, der gælder for disse områder, med mindre andet er angivet på købstidspunktet. Klik her, hvis du vil have flere oplysninger om vores momsregistreringer.

Bemærk venligst, at udbyderen af din betalingsmetode kan lægge et valutakonverteringsgebyr oven i købsprisen og/eller yderligere behandlingsgebyrer. EA er ikke ansvarlig for sådanne afgifter og gebyrer. Kontakt venligst udbyderen af din betalingsmetode for yderligere oplysninger. Derudover kan der være ekstra omkostninger forbundet med at tilgå den pågældende EA-hjemmeside eller det pågældende EA-spil eller med at downloade EA-indhold afhængigt af dit abonnement hos din internetudbyder og/eller netværksoperatør. Se venligst din internetudbyders eller netværksoperatørs vilkår og betingelser.

4. Abonnementer

Hvis du køber et abonnement fra EA, autoriserer du EA til automatisk at opkræve købsprisen på abonnementet:

  1. ved købet af abonnementet, ved udløb af eventuelle prøvetilbud (se nedenfor) eller på en anden dato angivet af os og
  2. ved hver fornyelsesdato herefter uden yderligere handlinger fra dig.

Hvis din betalingsmetode udløber, kan din kortudsteder sende os opdaterede kortoplysninger for at undgå, at dit abonnement bliver afbrudt eller opsagt. Hvis du vil fravælge denne tjeneste, bedes du kontakte din bank direkte.

Dit abonnement vil automatisk blive fornyet, indtil du annullerer dit abonnement. Du kan til enhver tid annullere dit abonnement ved at følge instruktionerne på den pågældende EA-hjemmeside eller i det pågældende EA-spil eller ved at kontakte kundeservice på help.ea.com/dk. Du vil fortsat kunne tilgå og anvende dit abonnement indtil abonnementsperiodens udløb.

Vi forbeholder os til enhver tid retten til at ændre købsprisen på abonnementet. Hvis vi gør dette, vil EA give dig mindst tredive (30) dages varsel. Din fortsatte brug af det løbende abonnement betyder, at du accepterer den nye købspris, der vil blive opkrævet løbende.

EA kan tilbyde en gratis prøveperiode for visse abonnementer. Hvis du tilmelder dig et gratis prøveabonnement, vil EA opkræve den gældende abonnementspris, når den gratis prøveperiode udløber, med mindre andet er angivet. Du skal annullere dit abonnement før udgangen af den gratis prøveperiode for at undgå, at der bliver trukket penge via din betalingsmetode.

5. Forudbestillinger

Noget EA-indhold kan forudbestilles før den planlagte udgivelsesdato. For de fleste forudbestillinger opkræves betalingen via din betalingsmetode (som beskrevet i afsnit 3) på forudbestillingsdatoen. I visse tilfælde kan vi opkræve betalingen for forudbestillinger via din betalingsmetode op til to uger før udgivelsesdatoen. Hvis din betalingsmetode udløber før udgivelsesdatoen, kan din kortudsteder sende os opdaterede kortoplysninger for at sikre, at din forudbestilling bliver gennemført. Vi sender en bekræftende e-mail, når der foretages betaling for et forudbestilt spil, og vi sender også en bekræftende e-mail, når et forudbestilt spil udgives. Bemærk venligst, at når du forudbestiller kan en del af EA-indholdet blive downloadet til din computer eller enhed straks. På udgivelsesdagen vil din computer eller enhed automatisk downloade den resterende del af EA-indholdet.

Du kan annullere en forudbestilling af EA-indhold indtil udgivelsesdatoen, og eventuelt betalte beløb vil blive tilbagebetalt.

6. Transaktionshistorik

Du er ansvarlig for alle køb af EA-indhold via din EA-konto eller som på anden vis kan henføres til din betalingsmetode undtaget uautoriseret aktivitet, der ikke er din skyld. Du kan finde en opgørelse over din transaktionshistorik på EA-hjemmesider og for EA-spil på Min konto eller – for Star Wars™: The Old Republic-abonnenter – account.swtor.com/user. Det er dit ansvar at sikre nøjagtigheden af din transaktionshistorik og at gemme en kopi af din historik til eget brug. Hvis du har spørgsmål angående din transaktionshistorik, kan du kontakte vores kundesupport på help.ea.com/dk, hvor du også finder oplysninger om EA's proces til håndtering af klager.

7. Gaver, handler og overførelser

Med udtrykkeligt skriftligt samtykke fra EA kan noget EA-indhold gives som gave, handles og/eller overdrages til andre. Uden et skriftligt samtykke fra EA kan EA-indhold, der er købt fra EA kun gives som gave, handles og/eller overdrages til indbyggere af det samme land som køberen. Gaver er gennemførte transaktioner ved køb, og sådanne køb af EA-indhold er mellem dig og EA og er omfattet af vilkårene i denne aftale. Enten dig eller EA kan automatisk facilitere gaveoverførelsen, handlen og/eller overførelsen af det pågældende EA-indhold til den påtænkte modtager alt efter sammenhængen og gældende for hver enkel gave, handel eller overførelse. Du er ansvarlig for at sikre, at din tiltænkte modtager er (i) korrekt identificeret og (ii) har en passende alder til at modtage gaven, det købte indhold og/eller det overdragede EA-indhold.

8. Tilbagebetaling og fortrydelsesret

I overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit 8 og de rettigheder, som du måtte have under gældende lovgivning, vil EA-indhold købt fra EA ikke blive refunderet uden EA's udtrykkelige godkendelse.

Hvis du bor i et af følgende lande, kan du finde landespecifikke oplysninger om fortrydelsesretten nedenfor:

LAND FORTRYDELSESRET
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde undtaget Tyskland ("EØS"), Storbritannien, Brasilien, Japan og Sydkorea

Fortrydelsesret: Annullering og refundering inden for 14 dage fra købsdatoen eller EA Play-medlemskab.

Vigtig: Hvis du downloader indhold eller bruger en vilkårlig EA Play-medlemsfordel inden for 14 dage, mister du din fortrydelsesret. Hvis du er berettiget til en refundering, refunderer vi udgifterne til spillet inden for 14 dage fra kravsdatoen. Dine lovfæstede rettigheder påvirkes ikke. Kontakt os på EA Hjælp (vælg dit spil, din pc-platform, ordrer og anmod om refusion). Du kan bruge denne skabelon:

Til: EA Swiss Sàrl, 8 place du Molard, 1204 Geneva, Schweiz:

Jeg meddeler hermed, at jeg opsiger min salgsaftale vedrørende det følgende digitale indhold: [indsæt].

Bestilt den [indsæt dato].

Forbrugers e-mailadresse: [indsæt].

Dato: [indsæt]


Spil kan være berettiget til refundering i henhold til Garanti for gode spil, som den vises på Gennemse ordre-siden, og i e-mailen med købsbekræftelsen.

Tyskland Widerrufsrecht

Sie haben das Recht, binnen vierzehn Tagen ohne Angabe von Gründen diesen Vertrag zu widerrufen.

Die Widerrufsfrist beträgt vierzehn Tage ab dem Tag des Vertragsschlusses.

Um Ihr Widerrufsrecht auszuüben, müssen Sie uns (EA Swiss Sàrl, Place Du Molard 8, 1204 Genf/Schweiz) mittels einer eindeutigen Erklärung (z.B. ein mit der Post versandter Brief oder Email) über Ihren Entschluss, diesen Vertrag zu widerrufen, informieren. Sie können das Muster-Widerrufsformular oder eine andere eindeutige Erklärung auch auf unserer EA Help Webseite elektronisch ausfüllen und übermitteln (wählen Sie dort Ihr Spiel, PC Plattform, Bestellungen, Anfordern einer Rückerstattung). Machen Sie von dieser Möglichkeit Gebrauch, so werden wir Ihnen unverzüglich (z.B. per E-Mail) eine Bestätigung über den Eingang des Widerrufs übermitteln.

Zur Wahrung der Widerrufsfrist reicht es aus, dass Sie die Mitteilung über die Ausübung des Widerrufsrechts vor Ablauf der Widerrufsfrist absenden.

Folgen des Widerrufs

Wenn Sie diesen Vertrag widerrufen, haben wir Ihnen alle Zahlungen, die wir von Ihnen erhalten haben, einschließlich der Lieferkosten (mit Ausnahme der zusätzlichen Kosten, die sich daraus ergeben, dass Sie eine andere Art der Lieferung als die von uns angebotene, günstigste Standardlieferung gewählt haben), unverzüglich und spätestens binnen vierzehn Tagen ab dem Tag zurückzahlen, an dem die Mitteilung über Ihren Widerruf dieses Vertrags bei uns eingegangen ist. Für diese Rückzahlung verwenden wir dasselbe Zahlungsmittel, das Sie bei der ursprünglichen Transaktion eingesetzt haben, es sei denn, mit Ihnen wurde ausdrücklich etwas anderes vereinbart. In keinem Fall werden Ihnen wegen dieser Rückzahlung Entgelte berechnet.

Besonderer Hinweis:

Bei einem Vertrag über die Lieferung von nicht auf einem körperlichen Datenträger befindlichen digitalen Inhalten erlischt Ihr Widerrufsrecht vorzeitig, wenn wir mit der Vertragserfüllung begonnen haben, nachdem Sie dazu Ihre ausdrückliche Zustimmung gegeben haben und gleichzeitig Ihre Kenntnis davon bestätigt haben, dass Sie Ihr Widerrufsrecht mit Beginn der Vertragsausführung verlieren.

Ende der Widerrufsbelehrung

Muster-Widerrufsformular

(Wenn Sie den Vertrag widerrufen wollen, dann füllen Sie bitte dieses Formular aus und senden Sie es zurück.)

An EA Swiss Sàrl, Place Du Molard 8, 1204 Genf/Schweiz oder die EA Help Webseite:

  • Hiermit widerrufe(n) ich/wir (*) den von mir/uns (*) abgeschlossenen Vertrag über den Kauf der folgenden Waren (*)/die Erbringung der folgenden Dienstleistung (*)
  • Bestellt am (*)/erhalten am (*)
  • Name des/der Verbraucher(s)
  • Anschrift des/der Verbraucher(s)
  • Unterschrift des/der Verbraucher(s) (nur bei Mitteilung auf Papier)
  • Datum

(*) Unzutreffendes streichen

Sydafrika Inden for 14 dage fra afslutningen af købsprocessen. Du kan ikke annullere ordrer efter, at vi har sendt dig en bekræftelse på købet via e-mail med enten en kode til digital download, der giver dig adgang til EA-indholdet, eller en bekræftelse på, at indholdet er tilgængeligt via din EA-konto. Dine lovbestemte rettigheder påvirkes ikke. Du kan finde yderligere oplysninger her.
Taiwan Indbyggere i Taiwan har ret til at fortryde deres køb af EA-indhold (digitalt indhold) indenfor 14 dage efter dato for download. Dine lovbestemte rettigheder påvirkes ikke. Du kan finde yderligere oplysninger her.
Australien Indbyggere i Australien har ret til retsmidler i henhold til forbrugergarantien i den australske forbrugerlovgivning, der ikke kan ekskluderes. Disse omfatter ret til en erstatning eller tilbagebetaling for større fejl og kompensation for andre rimeligt forudsigelige tab og skader samt ret til at få varerne repareret eller erstattet og serviceret, hvis varerne eller tjenesterne ikke overholder en forbrugergaranti, og der ikke er tale om en større fejl. Besøg https://help.ea.com/au/help/account/electronic-arts-warranty-policy/ for at få mere at vide om din ret til midler i henhold til den australske forbrugerlovgivning.

Tilbagebetalinger overføres til den betalingsmetode, som du anvendte til købet (eller i tilfælde af, du har anvendt mere end én betalingsmetode, til begge betalingsmetoder i proportion med beløbene, der blev betalt fra begge betalingsmetoder), medmindre du udtrykkeligt har givet samtykke til noget andet. Hvis din betalingsmetode ikke giver mulighed for tilbagebetaling, vil vi forsøge at kontakte dig for at foretage betalingen via en alternativ betalingsmetode uden yderligere omkostninger for dig.

9. Forbehold af rettigheder

EA forbeholder sig retten til at anvende alle tilgængelige lovlige og tekniske midler til at håndhæve denne aftale. Vores manglende håndhævelse af denne aftale betyder i intet tilfælde, at vi giver afkald på vores rettigheder i fremtiden.

10. Elektronisk kontrakt

Du accepterer og bekræfter, at du, når du klikker på knappen "Betal nu" (eller lignende) ved ordrebestilling, yderligere indvilliger i: (i) brugen af elektronisk kommunikation i forbindelse med oprettelse af kontrakter og ordrebestilling hos EA og (ii) elektronisk levering af bemærkninger, retningslinjer og oversigter over transaktioner, du har iværksat eller gennemført online. Du har retten til at fortryde denne accept ved at kontakte os på help.ea.com/dk, men i så fald kan vi annullere din adgang til EA-indhold og/eller din konto. Hvis du ikke indvilger i at modtage meddelelser elektronisk, skal du ophøre med at anvende EA-indhold, din EA-konto og EA's hjemmesider.

Når du afgiver en ordre hos os online, accepterer du, at du skal have adgang til den nødvendige software og hardware, herunder adgang til en gyldig e-mailadresse, til at modtage elektroniske oversigter sendt fra os til den e-mailadresse, du har angivet. Det er dit ansvar at oplyse os om enhver ændring af din e-mailadresse, da vi vil henholde os til og anvende enhver e-mailadresse, du stiller til rådighed, indtil du oplyser os om en sådan ændring.

Denne kontrakt overfører ingen rettigheder eller midler til andre personer end parterne i denne aftale.

11. Generelle betingelser

A. Hele aftalen

Denne aftale udgør sammen med andre EA-vilkår, der regulerer din brug af EA-indhold (som f.eks. brugeraftalen), hele aftalen mellem dig og EA. Hvis en bestemmelse i denne aftale ikke kan håndhæves, vil alle andre dele af aftalen fortsat være gyldige og kunne håndhæves fuldt ud. FN-konventionen for kontrakter for internationale salgsvarer (Wien, 1980) er ikke gældende for denne aftale eller nogen tvist opstået som følge af denne aftale.

B. Gældende lov

Hvis du bor i EØS, Schweiz, Brasilien, Hongkong, Mexico eller Rusland, (i) gælder denne aftale mellem dig og EA Swiss Sàrl, som er en virksomhed, der er registreret i Geneva Companies Registry med virksomhedsregistreringsnummer: CH-660-2328005-8 og med adresse på 8 Place du Molard, 1204 Geneva, Schweiz; (ii) lovene for det land, du er bosiddende i, styrer denne aftale og din brug af EA-indhold; og (iii) du accepterer udtrykkeligt domstolenes autoritet i alle retlige krav eller søgsmål, som måtte opstå ud fra eller i relation til denne aftale eller EA-indhold, for det land, som du er bosiddende i.

Hvis du bor i Sydkorea, (i) gælder denne aftale mellem dig og EA Swiss Sàrl, som er en virksomhed, der er registreret i Geneva Companies Registry med virksomhedsregistreringsnummer: CH-660-2328005-8 og med adresse på 8 Place du Molard, 1204 Geneva, Schweiz; (ii) Sydkoreas love styrer denne aftale og din brug af EA-indhold; og (iii) du accepterer udtrykkeligt domstolene i Sydkoreas autoritet i alle retlige krav eller søgsmål, som måtte opstå ud fra eller i relation til denne aftale eller EA-indhold.

Hvis du bor i USA, Canada eller Japan, (i) gælder denne aftale mellem dig og Electronic Arts Inc., 209 Redwood Shores Parkway, Redwood City, CA 94065, USA; (ii) Staten Californiens lovgivning, bortset fra dens bestemmelser om lovmæssige konflikter, vil gælde for denne aftale og din brug af EA-indhold; og (iii) du indvilger udtrykkeligt i, at alle retlige krav eller søgsmål, som måtte opstå ud fra eller i relation til denne aftale eller EA-indhold, vil blive håndhævet af de føderale og statslige domstole, der dækker San Mateo County i Californien, og du accepterer udtrykkeligt disse domstoles autoritet.

Hvis du bor i et andet land, (i) gælder denne aftale mellem dig og EA Swiss Sàrl, som er en virksomhed, der er registreret i Geneva Companies Registry med virksomhedsregistreringsnummer: CH-660-2328005-8 og med adresse på 8 Place du Molard, 1204 Geneva, Switzerland; (ii) Staten Californiens lovgivning, bortset fra dens bestemmelser om lovmæssige konflikter, vil gælde for denne aftale og din brug af EA-indhold; og (iii) du indvilger udtrykkeligt i, at alle retlige krav eller søgsmål, som måtte opstå ud fra eller i relation til denne aftale eller EA-indhold, vil blive håndhævet af de føderale og statslige domstole, der dækker San Mateo County i Californien, og du accepterer udtrykkeligt i disse domstoles autoritet.

C. Eksport

Du indvilger i at følge eksportkontrollove i USA og andetsteds og accepterer ikke at overføre EA-indhold til udenlandske statsborgere eller lande forbudt ved sådan lovgivning. Du bekræfter også, at du ikke er en person, som EA har forbud mod at handle med under gældende eksportlovgivning.

D. Bilæggelse af tvister

Indbyggere i EØS kan få adgang til platformen for bilæggelse af tvister https://ec.europa.eu/consumers/odr.

12. Ændringer i aftalen

EA kan ændre denne aftale fra tid til anden, så sørg venligst for at læse den igennem med jævne mellemrum. For EA-spillere, der accepterede en version af denne aftale, inden den blev revideret, vil revisionerne træde i kraft 30 dage efter, at de er blevet slået op på https://tos.ea.com/legalapp/termsofsale/US/da/PC/. Din fortsatte brug af EA-indhold betyder, at du accepterer ændringerne. Når du har accepteret en version af aftalen, vil vi ikke håndhæve yderligere ændringer af materialer uden først at bede om dit udtrykkelige samtykke. Hvis du bliver bedt om at acceptere afgørende ændringer af denne aftale, men afviser disse, har du ikke lov til fortsat at bruge det leverede EA-indhold.

13. Afgørelse af uoverensstemmelser ved tvungen mægling

DETTE AFSNIT GÆLDER ALLE FORBRUGERE OG PERSONER, SOM ACCEPTEREDE BETINGELSERNE FOR DENNE AFTALE. DET GÆLDER IKKE FOR INDBYGGERE I QUEBEC, RUSLAND, SCHWEIZ, HONG KONG, BRASILIEN, MEXICO, EØS-MEDLEMSSTATERNE OG SYDKOREA. VED AT ACCEPTERE BETINGELSERNE FOR DENNE AFTALE, FRALÆGGER DU OG EA JER UDTRYKKELIGT RETTEN TIL EN RETSSAG MED JURY OG RETTEN TIL DELTAGELSE I GRUPPESØGSMÅL.

Dette afsnit tilbyder en letanvendelig metode til løsning af uoverensstemmelser mellem os, såfremt de måtte opstå. De fleste af dine spørgsmål kan besvares hurtigt og tilfredsstillende ved at logge på EA-kundeservicebrugerfladen med din konto på help.ea.com/dk. Hvis EA ikke kan løse et problem på tilfredsstillende vis, indvilger du og EA i at binde jer til følgende procedure for at løse alle uoverensstemmelser.

Dette afsnit er en aftale mellem dig og EA og gælder for vores respektive agenter, medarbejdere, underfirmaer, forgængere, efterfølgere, modtagere og erhververe. Denne voldgiftsaftale er beviset for en transaktion i interstatslig handel, og dermed er fortolkningen og håndhævelsen af denne bestemmelse underlagt Federal Arbitration Act (den amerikanske voldgiftslov). Dette afsnit skal fortolkes i videst mulige forstand og vil fortsat gælde efter denne aftales ophør.

A. Krav dækket under mægling

Alle tvister, krav eller uoverensstemmelser, der opstår som følge af eller i relation til denne aftale, EA-indhold og dets marketing eller forholdet mellem dig og EA ("Tvister") skal udelukkende afgøres ved bindende mægling. Dette omfatter krav, der er påløbet, inden du vedgik denne aftale. De eneste tvister, der ikke dækkes under dette afsnit, er krav (i) angående krænkelse, beskyttelse eller gyldighed af dine, EA’s eller EA’s licenshaveres forretningshemmeligheder eller copyrights, varemærker eller patentrettigheder; (ii) håndhævelse af lovsikrede forbrugerrettigheder i henhold til australsk forbrugerlovgivning, hvis du er bosiddende i Australien; og tvister, (iii) som søges afgjort ved retten for mindre krav.

B. Uformelle forhandlinger

Du og EA skal i først omgang forsøge at løse enhver uoverensstemmelse uformelt i mindst 30 dage, før en voldgift indledes. De uformelle forhandlinger vil starte med, at den ene person modtager et skriftligt varsel fra den anden ("Tvistvarsel"). Tvistvarslet skal: (a) indeholde det fulde navn på og kontaktoplysninger for den klagende part; (b) beskrive naturen af og grundlaget for kravet eller tvisten; og (c) fremsætte den specifikke erstatning, der søges. EA sender et eventuelt tvistvarsel til din post- eller e-mailadresse. Du skal sende dit tvistvarsel til: Electronic Arts Inc., 209 Redwood Shores Parkway, Redwood City CA 94065, USA ATTENTION: Legal Department.

C. Bindende voldgift

Hvis du og EA ikke kan afgøre en tvist uformelt, kan enten du eller EA vælge at få tvisten afgjort endeligt ved bindende voldgift. Alle valg om voldgift fra den ene eller den anden part er endelige og gensidigt bindende. Voldgiften administreres af American Arbitration Association (det amerikanske voldgiftsinstitut, "AAA") under deres Commercial Arbitration Rules (handelsretlige voldgiftsregler) og, hvis det er relevant, AAA’s Supplementary Procedures for Consumer Related Disputes (AAA's tillægsprocedurer for forbrugerrelaterede tvister, "AAA Consumer Rules"), som begge kan findes på AAA's hjemmeside www.adr.org. Dine udgifter til voldgift og din del af vederlaget til voldgiftsmanden reguleres af AAA-reglerne og, hvis relevant, begrænses det af AAA Consumer Rules. Hvis sådanne udgifter af mægleren vurderes til at være for høje, eller hvis du sender en besked til mæglingsvarselsadressen herover til EA og meddeler, at du ikke kan betale udgifterne til mægling, vil EA betale alle mæglingsudgifter. Voldgiften kan foretages personligt via indsendelse af dokumenter, via telefon eller online. Mægleren vil træffe en afgørelse på skrift og vil give et grundlag for afgørelse, hvis en af parterne beder herom. Voldgiftsmanden skal følge gældende lovgivning, og i modsat fald kan alle kompensationer anfægtes. Du og EA kan via retten fremskynde voldgift, bremse en afventende voldgiftssag eller bekræfte, ændre, frasige jer eller vedgå en bedømmelse af kendelsen afsagt af voldgiftsmanden.

D. Begrænsninger

DU OG EA ACCEPTERER, AT I HVER ISÆR KUN KAN GØRE KRAV GÆLDENDE OVER FOR HINANDEN I JERES INDIVIDUELLE KAPACITET OG IKKE SOM REPRÆSENTANT FOR ELLER MEDLEM AF EN KLASSE ELLER I NOGEN REPRÆSENTATIV ROLLE. Mægleren må ikke konsolidere dit personlige krav sammen med andres krav og må ikke påtage sig nogen former for repræsentative eller kollektive forhold. Voldgiftsmanden kan kun give erstatning eller påbud til fordel for den individuelle part, der søger erstatning, og kun i et omfang, det er nødvendigt for at yde erstatning på baggrund af partens individuelle krav. Hvis dette specifikke underafsnit ikke kan håndhæves, er hele denne voldgiftsaftale ugyldig.

E. Region

Hvis du bor i USA, vil voldgift finde sted på et sted inden for rimelig afstand af din bopæl. For borgere uden for USA vil voldgift blive iværksat i San Mateo County i staten Californien i USA, og du og EA accepterer at underlægge jer denne domstols personretlige autoritet til fremskyndelse af mægling eller bekræftelse, ændring, frasigelse eller diskussion af mæglerens kompensation.

F. Erstatning

Hvis mægleren træffer afgørelse til fordel for et krav, du har fremsat mod EA og giver dig en kompensation, der har større monetær værdi end EA's seneste skriftlige forligstilbud fremsendt før EA sender sine øvrige skriftlige indsendelser til mægleren, vil EA:

  1. Betale dig 150 % af din mæglingskompensation, op til 5.000 amerikanske dollars over din mæglingskompensation og
  2. Refundere dine udgifter i form af det beløb, du betalte til AAA i forbindelse med voldgiften.

G. Ændringer af denne voldgiftsaftale

EA vil ikke håndhæve væsentlige ændringer af denne voldgiftsaftale uden først at bede om dit udtrykkelige samtykke.

14. Meddelelse til borgere i Californien

I henhold til Cal. Civil Code § 1789,3 gøres der opmærksom på, at (a) EA har hovedkvarter på 209 Redwood Shores Parkway, Redwood City, CA 94065, (b) de gebyrer og priser, der gælder for EA-tjenester, kan variere alt efter den tjeneste, der er valgt af dig, og (c) hvis du har klager vedrørende EA-indhold, eller ønsker yderligere oplysninger om brug af EA-indhold, kan du besøge EA's kundesupport på help.ea.com/dk, support.popcap.com (for PopCap-produkter) eller swtor.com/support (for Star Wars™: The Old Republic). Ved klager kan du også kontakte "Complaint Assistance Unit" i "Division of Consumer Services of the Department of Consumer Affairs" skriftligt på adressen 400 "R" Street, Sacramento, CA 95814 eller ringe til (916) 445-1254 eller (800) 952-5210.



Senest opdateret: 8. november 2023

Tidligere salgsbetingelser