VILKÅR FOR EA ACCESS

Senest opdateret: 27. september 2019

EA Access er et abonnementsprogram, som leveres til dig af Electronic Arts ("EA"). Disse betingelser beskriver dine rettigheder i forhold til at benytte EA Access samt alt EA Content (defineret som EA-spil, privilegier i spil, tilføjet indhold og indhold, der kan hentes), der tilbydes som del af abonnementet ("EA Access-tjenester"). EA kan revidere disse vilkår på ethvert tidspunkt efter eget skøn. Når EA reviderer disse vilkår, ændrer vi datoen »senest opdateret" ovenfor og opslår de reviderede vilkår på https://tos.ea.com/legalapp/eaaccess/US/da/PC/. Revideringer af vilkår, som påvirker eksisterende EA Access-tjenester, skal træde i kraft 30 dage efter, de er opslået på https://www.ea.com/da-dk/ea-access. Vilkår for nye EA Access-tjenester er gældende, umiddelbart efter de er slået op. Hvis du har nogen spørgsmål vedrørende EA Access-tjenesterne, kan du kontakte EA kundesupport på https://help.ea.com/dk/.

Købet af et EA Access-abonnement foretages via Microsoft eller Sony Interactive Entertainment Network Europe Limited (SIENE) (“platformene”) og ikke EA. For at abonnere på EA Access skal du gennemføre købsprocessen for din valgte platform. Du vil være underlagt vilkår og betingelser for din valgte platform. Dette inkluderer de gældende vilkår for anvendelse, som kan findes på https://www.xbox.com/legal/livetou for Microsoft og https://www.playstation.com/PSNTerms for SIENE. Kontakt den pågældende platform med eventuelle spørgsmål vedrørende dit køb. Køb af et EA Access-abonnement på én platform gør det ikke muligt for en bruger at få adgang til EA Access-tjenesterne på den anden platform.

En aktiv EA-konto ("EA-konto") er påkrævet for at abonnere på EA Access. For at åbne en EA-konto skal du acceptere EA's brugeraftale (terms.ea.com/da) og anerkende EA's fortroligheds-/cookiepolitik (privacy.ea.com/da). Du skal muligvis være fyldt mindst 16 år (alderskrav kan variere, se nærmere detaljer på http://o.ea.com/ea/child-access-dk).

Når du køber et EA Access-abonnement via Microsoft eller SIENE, køber du et løbende abonnement med løbende opkrævning. Så sørg for grundigt at gennemlæse de oplysninger, du får fra SIENE, da de vil forklare pris, betalingsform og hyppighed af opkrævninger samt din ret til at opsige abonnementet. Se vilkår for anvendelse og opsigelsesvejledning for den pågældende platform: www.xbox.com/legal/livetou for Microsoft og https://www.playstation.com/da-dk/legal/playstation-store-and-sony-entertainment-network-store-cancellation-policy/ for køb via SIENE.

Som del af EA Access-tjenesterne tilbydes medlemmer med et aktivt abonnement (1) adgang til at spille en begrænset prøveversion af bestemt EA Content op til 3 dage forud for den dato, hvor dette EA Content ellers bliver tilgængeligt i den pågældende platforms butik ("Spil først-prøveversioner"), (2) rabatter på bestemt EA Content, der tilbydes via den pågældende platforms butik ("rabatter") og (3) adgang til et begrænset bibliotek med bestemt EA Content ("Vault") til ubegrænset online-spil ("Vault Access"), så længe de har Vault-adgang. Begrænsninger og udelukkelser er gældende. Vault-titler kræver en internetforbindelse for at bekræfte et aktivt abonnement på EA Access ved første opstart af EA Access-spilsoftware – og derefter med jævne mellemrum (på uge- eller månedsbasis afhængigt af platformen) for at spille on- og offline. Udgivelsesdatoer for spil og tilknyttede Spil først-prøveversioner kan blive ændret. Oplysninger om kommende EA Content, som giver adgang til Spil først-prøveversioner og rabatter, samt aktuelt EA Content, der er tilgængeligt i The Vault, og nærmere detaljer om medlemsfordele for din valgte platform kan findes på https://www.ea.com/da-dk/ea-access. Ikke alt EA Content er tilgængeligt til alle platforme. Bestemt EA Content kan blive udelukket fra Spil først-prøveversioner, The Vault og/eller rabatter. På https://www.ea.com/da-dk/ea-access kan du se nærmere detaljer om sådanne udelukkelser, i takt med at de bliver tilgængelige.

EA forbeholder sig retten til at ændre og opdatere EA Access-tjenesterne og EA Content, som leveres via EA Access-tjenesterne, uden at stå til ansvar overfor dig. Vault-titler kan blive ændret eller fjernet, og online-tjenesterne for bestemte Vault-titler kan ophøre. I tilfælde af at EA ændrer EA Access-tjenesterne, hvilket inkluderer fjernelse af Vault-titler eller ophørelse af online-tjenester for bestemte Vault-titler, vil vi give dig 30 dages varsel, som bliver opslået på https://www.ea.com/da-dk/ea-access/terms/service-vault-updates.

Din valgte platform kan lukke dit abonnement, hvis du ikke overholder de pågældende vilkår for anvendelse https://www.xbox.com/da-dk/legal/xboxcomtou (Microsoft) eller https://www.playstation.com/PSNTerms for SIENE. Ligeledes kan EA opsige din EA-konto, hvilket dermed hindrer din adgang til EA Access-tjenesterne, i tilfælde af en hvilken som helst overtrædelse af EA brugeraftalen (terms.ea.com/da). Bemærk, at medmindre det er pålagt ved lov, kan EA Content, som købes i forbindelse med EA Access-tjenesterne (hvilket uden begrænsninger inkluderer køb, som foretages i forbindelse med Vault-titler), hverken refunderes eller overdrages. Hvis dit EA Access-abonnement opsiges eller på anden måde lukkes, vil du ikke længere have adgang til EA Content før og medmindre du køber det pågældende EA Content eller Vault-titler separat. Derudover indeholder Vault-titler funktioner, der er designede til at afbryde adgang til disse Vault-titler i tilfælde af, at (1) dit abonnement opsiges eller på anden måde lukkes, eller (2) EA beslutter efter eget skøn at fjerne bestemte Vault-titler som beskrevet ovenfor.